Det er godt nok en svær balancegang at diffentiere træning for børn. Jeg har selv haft en søn på et meget talentfuldt børnehold i en breddeklub i Nordsjælland, med ca. 70 spiller på en årgang, hvor der var meget stor niveauspredning. Da årgangen nåede til U-12 forsvandt de 9 bedste til større klubber for at kunne spille på et højere niveau.
4 røg til FCN, 2 til det hedengangne Barcelonaakademi, 2 til AB, 1 til FCM. Af disse er en i dag på kontrakt i FCN, en i Helsingør, en i Lyngby. En 4. nåede at blive årets spiller i BIF og være anfører mens resten i dag er droslet ned el. er stoppet. To af dem har været på landshold.
Man forsøgte først at lade alle træne sammen, men det blev noget rod. Der var nogle stykker der gik op i det med liv og sjæl, hele tiden var oppe på tæerne og gjorde alt for hele tiden at blive bedre. I alle tilfælde (bortset fra et hvor det helt klart var en far der pressede på) var det børnene selv der virkelig elskede at spille fodbold. Andre ønskede at lege, balancere på sidelinien, kigge efter fly på himlen. Det endte ligefrem med at nogle af drengene græd ind i mellem fordi de ikke kunne forstå at de der blot ville lege ikke gjorde deres bedste og de der blot ville lege ikke kunne forstå de der bare ville spille fodbold.
Løsningen blev, at man (mod klubbens anbefalinger) delte ca. 1/3 op på et bedre hold hvor de alle var træningsparate og virkelig gik op i fodbold. Det bedste hold var på et tidspunkt på U-11 måske det bedste hold i DK. Man vandt alle turneringer i A-rækken man stillede op i - på et tidspunkt slog man BIF´s bedste hold med 7-1.
Da man blev U-12 kunne man ikke længere spille i den højeste række og de bedste forsvandt til klubber hvor de kunne leve deres ambitioner ud. Nogle havde så alligevel ikke talentet, to havde ikke fysikken, andre ønskede alligevel mere leg ved siden af.
Man skal huske på, at det ikke altid er lykken at sætte børn der virkelig vil fodbold sammen med børn der måske mere bare er interesseret i at hygge og lege sammen. Jeg siger ikke, at det er løsningen hver gang men, det er vigtigt også at skabe rammerne for dem der virkelig gerne vil. Personligt tror jeg på, at det bedste nok er at forsøge at differentiere træningen og samtidig huske på, at det skal være sjovt og masser af leg for de bedste.