Hvad afgør træningsparathed, når man er 8 år? Er træningsparathed hos en 8-årig overhovedet et parameter i talentudvikling? Nej.
En 8-årig skal finde træningsparathed i fællesskabet og legen. Så finder den dygtige træner ud af at udvikle på paratheden over tid. At træne i regnvejr som 8-årig kvalificerer dig ikke til ret meget på den længere bane! Men, ikke at ville træne i regnvejr, når du bliver 14-15 år, kan godt blive en udfordring for din udvikling på sigt.
I det frivillige foreningsliv er det vigtigt at fordele og prioritere begrænsede ressourcer, og det er fejlagtigt at tro, en sådan fordeling og prioritering i en u9-årgang skal tilfalde de, der vil træne i regnvejr. Her kan være drenge, der selv skal op på cyklen og afsted til træning, der diskvalificeres, hvis det er et parameter. Hvorimod fars bil uretmæssigt opkvalificerer andre.
Fordelingen af de begrænsede ressourcer bør derfor strøs så bredt ud som muligt, og her er din pointe om den frivillige leder helt valid! For det
er en helt anden opgave at træne de små og kræver langt mere, end klubberne afsætter, når de ansætter ungetrænere, forældretrænere etc. Jeg undrer mig til stadighed over, at de største børneklubber ikke benytter sig af pædagogisk fagligt personale, der kan sætte retningen på træningen og ikke mindst pædagogikken i de yngste årgange.
At gide bruge tid på andre folks børn
gør man kun, hvis der er et fællesskab og en retning på det arbejde, man udfører som børneleder, eller hvis man vinder en hulens masse og får små succesoplevelser. Jeg håber, de fleste klubber kan se nødvendigheden af at skabe det første, men også omfavne det andet. For der skal selvfølgelig også være plads til at arbejde med de for tidligt målrettede børn/forældre, uden at de tabes.