Snak

Mere indhold efter annoncen
Kunne kunstgræsset være en årsag til alle de skader?


Umiddelbart er det ikke kunstgræsset der er skyld i de mange skader i FCN truppen. I hvert fald ikke dem alle. Ser man på skadede spillere i denne sæson:

Joe Sise - har været skadet siden han kom. Det er akillesscenen og nogle nerver der er problemet.

Andreas Laudrup - kom tilbage fra Frankrig med en infektion, der havde udviklet sig til en ledbetændelsessygdom.

Lorentzen - blev skadet på en tur med ligalandsholdet.

Oliver Thychosen - fik en forstrækning i hoftebøjeren i kampen mod FC Zenit på udebane.

Patrick Mtiliga - fik en mindre forstrækning i baglåret mod AGF på udebane

Anders ”AC” Christiansen - fik et mindre operativt indgreb i sommerpausen.

Ovennævnte skader kan ikke tilskrives kunstgræsset. Skader der er mere hyppige på kunstgræs er primært overbelastningsskader. Så vidt jeg ved har Bech´s, Lindbergs, OG´s, Stokholms skader været begrundet i overbelastning. Om det skyldes kunstgræsset ved jeg ikke - men muligvis.

Søren Christensen har også været skadet - hvorfor ved jeg ikke. Aabech vrikkede om på foden - på Elfsborgs kunstgræse. Om det skyldes kunstgræsset ved jeg ikke. Morten Nordstrand har vist rygproblemer. Jradi ved jeg ikke hvad der er galt med.

Jeg mener ikke at kunstgræsset kan konkluderes til at være årsagen til de mange skader - måske til nogle af dem. En undersøgelse lavet af UEFA skriver flg.:

I løbet af seks år har professor Jan Ekstrand på vegne af UEFA undersøgt 2.200 skadestilfælde fra i alt tyve klubber i otte lande. Undersøgelsen viser, at de skader, der opstår på hhv. kunstgræs og naturgræs, er sammenlignelige. De to vigtigste konklusioner i undersøgelsen er:

1. Fodbold på kunstgræs er ikke skyld i flere skader end fodbold på naturgræs, men der er visse forskelle i hvilke typer skader, der opstår

2. Overgangen fra kunstgræs til naturgræs og omvendt øger ikke risikoen for skader

Undersøgelsen viser rent faktisk, at chancen for at blive skadet er en smule større på naturgræs. Især risikoen for muskelskader er større på naturgræs.

Men på den anden side er ledbåndsskader mere hyppige på kunstgræs. Dette gælder dog ikke for knæskader, hvor risikoen er lige stor på de to underlag.

Annonce