Ajooba, vi står i en anden situation, men dilemmaet er relateret til Dreyers. Vi har en medarbejder i Rusland - en flink fyr som har været ved os i over 5 år. Jeg har tænkt tanken om, at fyre ham i protest, men slog det hurtigt ud af hovedet. Hvorfor skal det gå ud over ham, at Putin opfører sig sådan her? Han er på vej til demonstration i Rusland i eftermiddag og har sagt - sådan let jokene, men alligevel - at han måske ikke kan komme på arbejde i morgen hvis han ender i fængsel.
Vil det hjælpe nogen, at vi fyrer ham?
Det kan være det går helt af sig selv, hvis restriktionerne gør det umuligt at betale hans løn, men det ændrer ikke på dilemmaet.
Og så tilbage til Dreyer: Med mindre UEFA giver dispensation, så spillere kan blive løst af kontrakter derovre, så kan han ikke spille noget andet sted, hvis han bare skrider. Hvad vil det hjælpe nogen, at han gør det?
På den anden side kan jeg også godt se, at alle bør gøre alt muligt, for at protestere mod Putin.