Star in the hood, der er godt nok en god gang humor i dit skriv.
Banen
Generelt er jeg enig i, at man i Danmark skal til at sætte nogle højere krav til banerne, hvis man gerne vil være med internationalt i fodbold. Randers nuværende bane er jo bare et eksempel. Tidligere var det vores alle sammens nationalstadion hvor ejerne prioriterede penge i egen lomme frem for fodbold til folket. For kort tid siden var der problemer i AaB, fordi man ikke stiller de rette krav til varmeanlægget i banen. Med de høje krav der stilles til stadions faciliteter er det en skændsel at der ikke er større krav til banens beskaffenhed.
Mig bekendt udvælger alle holdene et reserve stadion man skal kunne spille på i tilfælde af at det skulle blive nødvendigt.
Spillet på en dårlig bane
Der er vel ingen der er i tvivl om, at spillet bliver væsentlig anderledes når man spiller på en sådan bane. Det Birk siger er vel bare at de to hold rent faktisk ville kunne spille noget mere attraktivt fodbold på en bedre bane og at man så det i deres seneste kamp, hvad forskellen er på dette for begge hold. Det er alle vel enige i?
Dårlige baner vil altid være til fordel for det hold som spiller pasningsbaseret langs jorden. I denne kamp, var det en ulempe for begge hold. Men mon ikke, at man kan finde hold i Superligaen som finder denne bane mere attraktiv at spille på end de to hold her?
Brøndbys evner og tilgang
Brøndbys tilgang lignede den samme som til de fleste andre kampe i mesterskabsspillet.
Ja, de spiller med fem i bagkæden, men det har de jo gjort i alle kampene vel. De spiller også med Nartey og Vallys på midtbanen og Klaiber i det centrale forsvar som vel alle er et udtryk for spillere som gerne vil spille fodbold.
Skal man kritisere Brøndby særskilt i denne kamp, er det vel ikke for at stille sig ned. Det har de gjort i alle kampene når modstanderen gerne vil have bolden. Det har vel i højere grad for ikke at indstille sig 100 % på banen.
Hvorfor kunne man ikke finde plads til spillere som Rajovic og Stijn Spierings der nok ville foretrække denne bane mere end de andre spillere, eksempelvis. Dette må antages som et valg for at holde fast det der fungere lige nu. I mine øjne spiller Brøndby for lidt primitivt i denne kamp og ikke for meget.
Der var dog ingen tvivl om, at Brøndby også sparede spillere til pokalturneringen. Det skal Brøndby måske kunne håndtere, men Brøndby har en af de smalleste trupper i ligaen, hvilket nok skyldes, at man endnu ikke er kommet i et europæisk gruppespil.