Snak

"At vælge ikke at give en straf, når alle andre klubber gør det, til trods for at det strider mod interne værdier, er at give en accept at hændelsen."

Man skulle næsten tro at klubben kunne opnå andet end at blamere sig som værdikriger ved at straffe Huescas.

"Jeg forstår hvad du prøver at sigte til, men snarere synes jeg de har anlagt en anden vurdering end du ville. Det er jo et skøn."

Præcis, med vægten lagt på ideologiske klassesamfunds-præferencer. So be it.

Fedt med alle mandagstrænerne, der nu er blevet eksperter i etik, færdsels- og strafferet. Nu har domstolen talt. Den rigtige - ikke folkedomstolen. Så skulle den ged være barberet

Jeg forstår hvad du prøver at sigte til, men snarere synes jeg de har anlagt en anden vurdering end du ville. Det er jo et skøn.

Jeg har ikke en holdning til, hvordan sagen burde falde ud. Men argumentationen bærer præg af en ´det er synd for vurdering´.

Jeg har ikke adgang til de to domme, retten henviser til, men baseret på de omstændigheder retten har lagt vægt - og mit kendskab til praksis fra EMD i sager om udvisning, er det ikke oplagt, at udvisningen er i strid med EMRK art 8 - og dét kriterium er afgørende for udvisning eller ej efter dansk ret.

Advokat her

Andre er inde på det, og det er nu heller ikke min (aktuelle) opfattelse, at der foreligger præcedens for en situation som Huescas. Jeg har ikke læst dommen igennem, og jeg ved derfor heller ikke, om der er henvist til præcedens for identiske sager. Jeg tror ikke, der tidligere har været rejst præjudicielle spørgsmål til EU Domstolen.
Hurtigt skitseret (igen; jeg har ikke den store indsigt i dommen) så har han
i) ikke tidligere været involveret kriminalitet (hverken som "vandvidskørsel i påvirket tilstand" eller fx fysisk vold i en helt anden sag), han er uafhængig af offentlig hjælp (ikke kun økonomisk), har fast bopæl og er selvforsørgende (det handler ikke om, hvorvidt han tjener millioner eller er blandt de lavest lønnede - det handler om, at han ikke ligger samfundet til, økonomisk, last).
ii) fsva, referencer til andre sager, så har flere medier har henvist til en dom, hvor en bosnier ligeledes kørte vandvidskørsel. Retsfølgen var en ubetinget dom med efterfølgede udvisning, men da bosnieren tidligere havde udsat andre for fysisk vold, kan denne sag altså ikke betragtes 1:1 med Huescas´.
iii) dér hvor han foretog vandvidskørslen, udsatte han ikke blødere trafikanter for umiddelbar eller direkte fare. Der er ikke afgang for fodgængere eller cyclikster (flere af jer kender jo strækningen, og anre kan evt. tjekke den på Maps). Jeg ønsker bestemt ikke, at undskylde ham på nogen måde, med dét jeg vil frem til er, at jeg kan forestille mig, at dommeren har taget dette forhold med i sine overvejelser. Sådanne forhold bliver reelt inddraget, netop risici for fx omfanget af potentielle (i dette tilfælde) personskader, og de beror på konkrete vurderingen og er altså ikke en generisk metervare.
iv) der skal være proportionalitet mellem længden af fængselsdommen og spørgsmålet om udvisning. 20 dages ubetinget fængsel og efterfølgende udvisning hænger ganske enkelt ikke sammen.

Anyway, jeg håber ovenstående bliver betragtet som tiltænkt, nemlig en skitsering af nogle juridiske forhold, og ikke et forsvar for Huescas. Jeg ser desuden helst, at han ikke spiller i perioden med fodlænke. Jeg håber dog, de fleste kan se fornuften i, han skal have love at træne; afsoningsdomme (særligt korte domme og med fodlænke) i Danmark har trods alt til formål, også at forsøge at dømte, ikke at foretage kriminalitet fremefter - en fast tilknytning til arbejdsmarkedet er et godt værktøj som bidrag hertil. Alt i alt, er det bestemt ikke min opfattelse, at han har fået positiv særbehandling - men overskifter og artikler om det modsatte sikrer til gengæld medierne clicks.

Og lige til sidst. Kære medier, koncentrer jeg om nuancer og argumentation før I skriver overskrifter.

Voila

U.24.344
Tiltalte T var i landsretten dømt for forsætlig fareforvoldelse jf. straffelovens § 252, stk. 1, og for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder jf. straffelovens § 241, 1. pkt., jf. 2. pkt., og overtrædelse af færdselsloven. Han havde kørt om kap med hastigheder, der udgjorde en overskridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed, og påkørte i et fodgængerfelt F, der afgik ved døden. Landsretten havde idømt T fængsel i 4 år og 6 måneder, frakendt ham førerretten i 7 år og udvist ham med indrejseforbud i 6 år. For Højesteret angik sagen bl.a., om T kunne dømmes efter straffelovens § 252, fastsættelse af straffen, og om T skulle udvises. Højesteret tiltrådte landsrettens tilladelse af en tilføjelse i anklageskriftet vedrørende straffelovens § 252 og fandt, at landsretten ikke havde anvendt bestemmelsen urigtigt. Højesteret fandt endvidere under henvisning til bl.a. oplysningerne om kørselsforløbet og T’s personlige forhold ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den straf, som landsretten havde fastsat. T, der var 19 år på gerningstidspunktet og var pakistansk statsborger, var født i Danmark, havde boet her hele sit liv, og havde ikke været i Pakistan. Han var ikke tidligere straffet og havde ikke begået kriminalitet efter sin løsladelse. Ved vurderingen af kriminalitetens art og alvor måtte der lægges vægt på, at længden af straffen i det væsentlige var begrundet i en lovovertrædelse, der var begået ved uagtsomhed og i et forløb, som varede få minutter. Efter oplysningerne om T’s personlige forhold og den begåede kriminalitet fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at antage, at der var risiko for, at T fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at der ikke forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født i værtslandet. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom med den ændring, at T blev tildelt en advarsel om udvisning.

U.25.1512
T, der var italiensk statsborger, blev i byretten idømt fængsel i 20 dage for en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. og tildelt en advarsel om udvisning. Anken angik alene udvisning. Landsretten udtalte, at udvisning kun kunne ske, hvis det ville være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b, og henviste til EU-opholdsdirektivets artikel 27 om, at den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at dette i almindelighed er ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden. De omstændigheder, der havde ført til domfældelsen, skulle endvidere være udtryk for et personligt forhold, der indebar en aktuel trussel mod den offentlige orden på tidspunktet for udvisningsbeslutningen. Landsretten udtalte, at forholdet vedrørte en enkelt målt hastighedsoverskridelse. Der var ikke oplysninger om, at T under kørslen i øvrigt havde tilsidesat færdselslovens bestemmelser, eller andre oplysninger, som pegede på, at hastighedsoverskridelsen ikke havde været udslag af en spontan og tilfældighedspræget kørselsadfærd. Selvom det måtte antages, at T var klar over, at han kørte væsentligt hurtigere end den tilladte hastighed på den omhandlede strækning, fandt landsretten efter de foreliggende oplysninger, herunder om T’s nuværende personlige forhold, at det ikke var godtgjort, at T, der ikke tidligere var straffet, ville være tilbøjelig til på ny at begå ligeartet kriminalitet. På denne baggrund tiltrådte landsretten, at T var frifundet for udvisning og i stedet tildelt en advarsel efter udlændingelovens § 24 b.

Jeg har ikke en holdning til, hvordan sagen burde falde ud. Men argumentationen bærer præg af en ´det er synd for vurdering´.

Jeg har ikke adgang til de to domme, retten henviser til, men baseret på de omstændigheder retten har lagt vægt - og mit kendskab til praksis fra EMD i sager om udvisning, er det ikke oplagt, at udvisningen er i strid med EMRK art 8 - og dét kriterium er afgørende for udvisning eller ej efter dansk ret.

Så det er ikke en holdning/vurdering du udtrykker her?

Steve. Tak for dommene! Men jeg har svært ved at se relevansen af dem ift udvisningsspørgsmålet og EMRK art 8 Den første vedrører en person, det har levet i DK hele sit liv. Den anden en EU-statsborger. De passer begge meget dårligt på den foreliggende situation! Det bestyrker mig blot i, at retten har anlagt en "det er synd for" vurdering, fremfor at følge lovens ord.

Well, det er vel næppe muligt at finde en person der ikke er inhabil i denne sag på den ene eller anden måde. Nuvel.

Det er ikke en synd-for dom i mine øjne, Christian. Retten har valgt at lægge afgørende vægt på at han ikke vidste at fartgrænsen var 50 km/t og dermed var han ikke klar over at han kørte vanvidskørsel. Dermed uagtsomt (Det kan man så prøve at forklare Trine Ilsøe med eller uden held). Om det er troværdigt eller ej er jo dommerens indtryk og skøn.

Jeg synes egentlig hensynet til hans lange kontrakt flugter meget godt med vores hårdt prøvede UM Løkkes udtalelser om at der skal være plads til udlændinge der bidrager positivt til samfundet, Wanks. Det gør rumænske tiggere (på en god dag) ikke. Så ja man står bedre hvis man har (valgt) en god livssti, hvor man ikke kører på kanten af livet.

Så det er ikke en holdning/vurdering du udtrykker her?

Jeg har ingen holdning til, om han udvises eller ej. Reglerne er latterlige, men det er reglerne. Jeg har til gengæld en holdning til, hvordan juraen anvendes.

Jeg har ingen holdning til, om han udvises eller ej. Reglerne er latterlige, men det er reglerne. Jeg har til gengæld en holdning til, hvordan juraen anvendes.

Jo, men lige i denne situation er der jo ret stor forskel på forkert regelanvendelse som du kalder det og et skøn man er uenig i. Normalt prøver vi jo ikke skønnet men kun den forkerte retsanvendelse. Så jeg tænker du vælger din semantik med omhu. Og en uenighed om skønnet bør vel ikke være ankegrund i sig selv.