Snak

Enig TOM WANKS..

Jeg tilknytter meget også koret der bifaler en modig ung mand, der tør gå planken ud og faktisk se det positive i sine “svagheder”- sejt gået.

Dog er jeg selv ret kritisk indstillet over for diagnosticering af diverse sindslidelser, som jeg mener er bundet op på pseudovidenskab, men lad det nu ligge.

I virkeligheden tror jeg det bimler og bamler med diagnoser i fodbold-verdenen. Se bare engelske fodbold i 90’erne crazy-gang var en stor specialklasse.

3 ting som jeg synes bliver interessant, når man nu plastrer sig selv med prædikatet sindslidende person.

1. Er en benhård fodboldverden klar til håndtere sindslidelser?
2. Skal en sindslidende person særbehandles, fordi personen har diagnoser? (Nu forestiller jeg mig en situation der kan trigge en bestemt adfærd, hvor trænerne skal vurdere om personen er gået over stregen eller simpelthen er “ude af kontrol pga. diagnosen”, worse case selvfølgelig.
3. Er fodbold som underholdningsbranche klar til at tage fat i alle samfundsrelaterede problemer og findes grænser for hvad sport skal involvere sig i? Alle samfundsemner som homoseksualitet, Black lives matter diagnoser osv. Når man har set Michael Jordans dokumentar, hvor han bevidst ikke blander sig i racepolitk i 90’erne, da han hellere vil koncentrere sin om basketball og ikke så meget andet.

Respekt.

Det er fandme vildt, at man kan overskue en fodboldkarriere med de tre diagnoser, det er sgu i orden. God vind!

Kære kæmpe tabertyper, der joker med sindslidelser - gå ud og køb en krammer i dag, det er dejligt vejr.

Jeg blev rørt da jeg læste artiklen. Det er meget modigt at være så åben med sine personligheder som Rasmus Kaastrup er her. Jeg tror og håber disse udtalelser gør det nemmere for alle andre i fodboldenes verden at stå frem som den person man nu engang er. Forhåbentlig er dette en tendens.

Mange tak!

Sejt at han står frem! Stor respekt

"Dog er jeg selv ret kritisk indstillet over for diagnosticering af diverse sindslidelser, som jeg mener er bundet op på pseudovidenskab, men lad det nu ligge"
-Det synes jeg er svært at lade ligge. Hvilke af de her omtalte diagnoser mener du, er bundet på på pseudovidenskab?

De korte svar til dine funderinger er:
Fodboldverdenen skal ikke "håndtere" sindslidelser, de sindslidende skal håndtere fodboldverden. Du sætter heller ikke en Parkinson patient til at udføre hjernekirurgi, pga "ligestilling" - rammen tilpasser sig sandsynligvis løbende, men fodboldreglerne kommer eksempelvis heller aldrig til at indeholde en paragraf der siger "Men har vedkommende et dokumenteret aggressionsproblem grundet diagnose x, skal han kun have gult" - jeg er slet ikke sikker på, hvad det er du prøver at trække frem, med dine "bekymringer" - mener træneren ikke, at en spiller kan integreres på et hold, ryger han selvfølgelig af holdet, uanset forklaring?
-Hvad angår din snak om samfundsemner og sport, er jeg heller sikker på, hvilken relevans det har for, at Kaastrup går ud og fortæller, hvordan han har forsøgt at vende sine udfordringer til noget positivt. Det er ikke en UEFA-artikel, men et lokalt interview. Og så er sammenligningskategorierne noget malplacerede.

ADD og hyperaktivitet.... Ahhh den holder ikke.

2. Skal en sindslidende person særbehandles, fordi personen har diagnoser? (Nu forestiller jeg mig en situation der kan trigge en bestemt adfærd, hvor trænerne skal vurdere om personen er gået over stregen eller simpelthen er “ude af kontrol pga. diagnosen”, worse case selvfølgelig.

Rimeligt med særbehandling fra trænerens side men selvfølgelig ikke fra dommerens ;-)

@Ramelow

Dog er jeg selv ret kritisk indstillet over for diagnosticering af diverse sindslidelser, som jeg mener er bundet op på pseudovidenskab, men lad det nu ligge.

Pseudovidenskab? Det må du lige uddybe.

2. Skal en sindslidende person særbehandles, fordi personen har diagnoser?

Det må man jo gøre op på det enkelte hold. Skulle AGF sælge Kaastrup en dag, vil den købende klub nok være opmærksom på hans ADD og overveje, hvorvidt man kan håndtere det eller ej.

3. Er fodbold som underholdningsbranche klar til at tage fat i alle samfundsrelaterede problemer og findes grænser for hvad sport skal involvere sig i? Alle samfundsemner som homoseksualitet, Black lives matter diagnoser osv. Når man har set Michael Jordans dokumentar, hvor han bevidst ikke blander sig i racepolitk i 90’erne, da han hellere vil koncentrere sin om basketball og ikke så meget andet.

Michael Jordan lod være med at blande sig i racepolitik af økonomiske årsager. Han røg temmelig meget i vælten for det dengang, hvilket ikke ligefrem kan have gjort det nemmere for ham at fokusere på basketball. Men lad nu det ligge.

En Eye-opener artikel for mig, så tak for den Kaastrup, et studie i hvad den rette indstilling til tingene kan betyde.

Det kan måske bidrage til forståelsen af andre mere etablerede fodboldspillere også, eksempelvis en CR7, som ofte er blevet beskyldt for at have en barnlig attitude på banen, når han ikke synes det går godt. Måske kæmper han også med den samme form for frustration Kaastrup beskriver? Det ville måske få nogen til se anderledes på CR7, han er ikke en forvokset baby på fodboldbanen, som nogen måske ville mene, men en person der er oprigtigt udfordret og som ikke selv kan gøre for det?


"I øvrigt er det blevet en besynderlig, kulturel uvane at omtale diagnoser, som årsag til givne adfærdsmønstre, når det i virkeligheden først og fremmest er de diagnosticerede lidelser/sygdomme, som har betydning. Diagnostik er blot en metode til beskrivelse af lidelser/sygdomme etc., og selvom diagnoser kan skabe selvopfyldende profetier og dermed forstærke/forankre sygdomme og lidelser, så er det altså primært sidstnævnte, som spiller en rolle for mennesker som er ramt af dem."

Som jeg læser artiklen, så er Kaastrup er fuldt ud klar over, at det er de bagvedliggende fysiske og psykiske realiteter, som er udfordringen for ham, og ikke diagnoserne i sig selv, blandt andet når han omtaler koncentrationsbesvær, og hyperaktivitet. Her kan sprogbruget have en stor betydning, hvor diagnose måske lyder mindre negativt end lidelse eller sygdom. Skulle Kaastrup sige lidelse er det måske sværere bagefter at sige det er en fordel, sproget kan være utrolig vigtigt i den sammenhæng, når han skal præge hans egen indstilling til de udfordringer han har, det bliver en slags sproglig smuthul ud af en negativ konnotation, til en mere positiv og brugbar en af slagsen.