Der er noget psykologisk interessant ved den slags nyheder, .... ja, jeg mener reaktionerne.
Det trigger ´vores´ iver efter, dels at gribe begivenheden med arme&ben og blive del af ´noget dybere´, ´noget-om-liv-og-død´, ... selvom ingen af os kender Edwin ("god bedring Edwin") ... og dels at blive en del af Den Store, Gode Flok.
Det findes kun bedre, hvis nogen (som vi heller ikke kender) er død: Hvor skønt at kunne joine fællesskabet i det forlorne: RIP
..... Får vi mon snart muligheden igen, det føles så godt.