Snak

Mere indhold efter annoncen

Van Persies krav: I skal respektere rengøringspersonalet

lør 12. apr 2025

Robin van Persie har indført flere nye tiltag, siden den tidligere angriber overtog tøjlerne i Feyenoord tilbage i februar.



Læs hele nyheden her
Wax on wax off
De skal gøre alt rent selv og så respektere rengøringspersonalet.
Selvrespekt er vigtigt 😅
Personligt kan jeg godt lide van Persies fokus på at indgyde noget disciplin i sin trup. Generelt tror jeg professionelle fodboldspillere, især dem med meget høje lønninger i de helt store klubber, en gang i mellem glemmer hvor priviligerede de egentlig er. De begynder måske at tage visse ting for givet, bliver for forkælede, og glemmer at det kræver hårdt arbejde hver eneste dag, for at få succes. Og har man som træner at gøre med en spillertrup, der er blevet for dovne, forkælede og tager deres privileger for givet, så synes jeg det er fint med lidt back to basics gammeldags disciplin.
Ja self skal de det.,
Ja, han har jo ikke ligefrem genopfundet den dybe tallerken ift pædagogik og mandskabspleje, men skal han virkelig også det? Jeg er sikker på, at der er gode ting ved en Hjulmandsk fællescirkel, men måske virker det bare bedre for andre med kold og kontant disciplin a la hæren. De ser i hvert fald ikke ud til at være blevet et værre hold af det.
Hafniae sigillum leonis est
moderator
Disciplin er jo mange størrelser, og ikke kun en middelalderlig Magath´sk tilgang til hvordan man behandler andre mennesker. Det kan sagtens sameksistere med et fokus på de blødere værdier. Under Hjulmand har der alle dage været krav om disciplin. At man også fokuserer på dialog, at lytte til hinanden og sidde i noget så farligt som en rundkreds, betyder ikke, at der ikke er krav til indsats til træning, møde til tiden, hvordan man behandler staben osv.

Det er spøjst at Hjulmands ledelsesstil så ofte bliver opfattet som en modsætning til disciplin.
https://kortlink.dk/sudv
Det skal ikke menes som at Hjulmand er antitesen af disciplin, det er mere, at han selv og DBU i løbet af hans tid som landstræner solgte ham som en moderne træner med lidt ekstra fokus på de bløde værdier. Om det ene eller det andet eller det sjette er det objektivt bedste skal jeg ikke kunne gøre mig klog på, jeg konstaterer blot, at den lidt gamle metode nok virker bedre for nogle.
Men selvfølgelig har selv de “blødeste” trænere også en form for disciplin, ellers ville det hele falde fra hinanden i en vis fart.
Hafniae sigillum leonis est
moderator
Fair nok, det er bare ret ofte den tilgang jeg er stødt på herinde. Jeg tror i øvrigt godt, at flere af trænerne, der også fokuserer på bløde værdier, sågar kan kræve ret meget disciplin. Det er bla. tilfældet med Arteta. Og ser man på landsholdet i tiden under Hjulmand, så synes jeg aldrig der har været tegn på, at spillerne virkede ugidelige eller primært fokuserede på at spille deres eget spil, hvilket ellers plejer at være tegn på, når disciplinen er svag.

Anyway, det er sundt med en træner, der lige piller lidt af den gudeagtige status, som spillerne kan opbygge på SOME mm. af dem, og lærer dem de er en del af en helhed.
https://kortlink.dk/sudv
Annonce