Snak

Mere indhold efter annoncen

Vejle-boss om skæbneskamp: Et skud i bøssen tilbage

man 21. apr 2025

Med blot fem kampe tilbage i sæsonen er Vejles muligheder for overlevelse ved at forsvinde. Cheftræner Steffen Kielstrup mener, at de har en livline tilbage.



Læs hele nyheden her
Efter hjemkomst fra stadion har jeg lige været ude at gå en lille tur, og det hjalp... INTET!

Jeg er ved at være led og ked af at se spillernes indstilling. I dag møder vi et bedre hold, målt på alle parametre lige fra højre back over træneren til udskiftningspillerne, og det er, hvad det er, og det er også ok at tabe stort til et markant bedre hold.
Hvad der derimod ikke er i orden, er den indstilling, som VB-spillerne lægger for dagen. Det er lige dele skamligt og pinligt. Kæmpe opbakning med næsten 7500 på lægterne, ligesom mange tager med til udebanekampe, sidst imod Sønderjyske. Vi vil gerne se vores drenge vinde, men mere end det vil vi se dem fighte røven ud af bukserne. Vi er godt klar over, at vi ikke har Superligaens bedste hold, men kæmpe kan man jo altid. Eller det vil sige, at det har VB-spillerne så lige vist i 2 ud af 3 kampe her i påsken, at det kan man så heller ikke.

Dagens kamp viste desværre alt for tydeligt, at vi har Superligaens ringeste hold. Umiddelbart efter at Kielstrup og Mølby tog over syntes jeg, at der var fremgang at spore (med enkelte bump på vejen), men i de sidste 3 kampe har det været helt ufatteligt ringe - både fra bænken og på banen. Taktikken mod VB er at stække Onugkha og spille bolde op mellem forsvaret og midtbanen, for her er der frit spil. Alternativt kan man slå lange bolde ud i siden, for har vi heller ikke noget modsvar på. Vores eget "pres" sker ved at en VB-spiller løber i pres, og når bolden så er blevet spillet rundt om ham, så først sætter næste VB-spiller i gang med sit pres. Når man nu ikke magter at udføre et samlet pres, så ville det faktisk være markant bedre bare at løbe hjem og stille sig ordentligt.

Jeg "ofrer" tid og penge på at se dem spille, og det er ikke, fordi det skal gå op i penge, men jeg har brugt knap 2000kr på entré til familien i denne påske til VBs kampe. Jeg føler jo ikke ligefrem, at jeg har fået ret meget igen fra spillerne. Når "klubånd i solskin og troskab i regn" åbenbart kun gælder fra fans til spillerne og ikke den anden vej, så begynder jeg så småt at føle mig til grin for mine egne penge, og jeg begynder at overveje, om ikke de 2000kr kunne have været brugt på andre og noget sjovere ting. Jeg overvejer med andre ord det utænkelige; at blive væk!

I dag var der langt til Superliga i Vejle, selv Blok E var ikke-eksisterende. Er I lige så deprimerede som mig?

Over and out herfra... ses vi på stadion? Tja, måske, men jeg er sgu skuffet!
Jeg synes nu faktisk, at VB spillede en god kamp mod VFF og fortjente at vinde. Men mod SE og især SIF har VB ikke hængt sammen som hold og leveret den nødvendige indsats. I dag mødte vi dog også et ekstraordinært velspillende SIF-hold, og de er bare svære at spille imod, når det kører for dem. Spørg bare i Ålborg.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Annonce