Snak

Mere indhold efter annoncen

Vejle er ikke færdige: Tæt på ny stopper

man 2. feb 15:05

Ifølge Bolds oplysninger ankommer forsvarsspilleren Luka Latsabidze senere mandag til lægetjek i Vejle Boldklub. Sportsdirektør Mikkel Hemmersam vil ikke kommentere på konkrete navne, men fortæller til Bold, at forstærkninger til defensiven godt kan være et fokuspunkt. 



Læs hele nyheden her
Vi skal også bruge en angriber. Chiakha er væk og AK, Faghir og Duin kan ikke score på et bordel.
Vejle Boldklub
Tja, kassen må være tom! Der er da ikke meget mening i at sælge sin førstereserve (når man spiller med tre CBs, som Nørgaard gerne vil) og så hente en georgisk U21-spiller ind på en lejekontrakt i en forårssæson, hvor der står så meget på spil.

Jeg må indrømme, at medmindre der kommer nogle alvorligt store navne ind her på sidstedagen, så ser jeg VB komme svækket ud af dette transfervindue. Hvad værre er, så flugter afgangene ikke med de udmeldinger, som man startede op med i det nye danske ejerskab, for man har valgt at skille sig af med to egne talenter og evt hente en georgisk U21-spiller ind. En spiller, man på ingen måde kan forvente er klar til at byde sig til for en stamplads fra dag et. Om noget, så forventede jeg faktisk, at Sønderskov langsomt ville begynde at skubbe Lasse Nielsen ud af startopstillingen. I stedet blev han solgt!

Læg dertil, at vores angreb består af en spiller, der lige er kommet tilbage efter en lang skadespause (Duin), en spiller, der er notorisk i dårlig form (Wahid) og en spiller, der efterhånden er 36 år (AK).

Som jeg ser det, så ligner det, at man på ledelsesgangen allerede har kastet håndklædet i ringen og forbereder sig på 1.division næste sæson. Og så står vi med det næste problem, for hvordan bygger man på spillere som Lasse Nielsen, CS, AK samtidig med at spillere som GG, Vekic og måske Velkov nok vil søge andre græsgange, hvis VB ikke bliver i suppen. Så nej, jeg synes ikke, at fremtiden ser specielt lys ud for VB!
Jeg må indrømme, at medmindre der kommer nogle alvorligt store navne ind her på sidstedagen, så ser jeg VB komme svækket ud af dette transfervindue


Ja, man må sige at Hemmersam sætter røven i klaskehøjde i dette transfervindue. Hvis hans udtalelser står til troende, mener han at der er MEGET mere i sommertransferne, end de har vist indtil videre. Jeg forestiller mig at spillere som Gunde og Flø kommer til at få en del kampminutter til højre i tremandskæden... I hvert fald svært at se en georgisk U21 lånespiller, der senest spillede kamp i midten af november, kommer til at gøre forskellen i foråret.

Man må håbe at Faghir og Duin har fået styr på alle skaderne, og fået de skarpe støvler på. Har svært ved at se hvorfra målene skal komme...

Respekt for Hemmersams tro på hans trup, men kommer der ikke forstærkninger skylder truppen ham store forbedringer!
Aussie:
Hvis hans udtalelser står til troende, mener han at der er MEGET mere i sommertransferne, end de har vist indtil videre.

Ja, det tror jeg, at du har ret i. Og det er der forhåbentlig også, for ellers ser det gevaldigt sløjt ud, når man ser på spiller nummer 13 og opad!

Jeg forestiller mig at spillere som Gunde og Flø kommer til at få en del kampminutter til højre i tremandskæden

Det er selvfølgelig en mulighed, og nok også det, der bliver løsningen, men jeg må indrømme, at jeg ikke ser det som den mest optimale løsning. Og spørgsmålet er jo så også, om Nørgaard har indvilliget i det, eller det måske sågar er hans forslag? Jeg synes, at det ser mærkværdigt ud!
Og spørgsmålet er jo så også, om Nørgaard har indvilliget i det, eller det måske sågar er hans forslag? Jeg synes, at det ser mærkværdigt ud!


Jeg husker et interview på et tidspunkt med Nørgaard, hvor han forklarede at Brentford forsvarede i 4-4-2, men angreb i 3-5-2. I transitionen rykker den ene back frem på wingbacken, mens den anden skubber ind i en trebackkæde. Skal ikke kunne sige om det ligefrem er hans forslag, men han har arbejdet for hold der spiller sådan. På mange måder er Gunde og Flø vel også perfekte typer til den rolle. Er dog mindre solgt på at lade CS spille den rolle fra venstre side.
Det giver jo fin mening, og i øvrigt er jeg helt enig i, at man er lidt mere lunken ved at lade CS udfylde en sådan opgave 😊
Annonce