Redigeretons 21. maj 2025
@JakeP
Jeg ved ikke hvor længe du har sovet under en sten, men Nordjylland mangler ikke milliardærer. Om de så gider investere i fodbold er en anden sag, men du får det jo til at lyde som om at Aalborg er en eller anden middelalderby med 100 indbyggere.
AaB som virksomhed har jo i mange år haft det problem at de har drevet klubben på et niveau de ikke har økonomi til: kig i regnskaberne, de bruger 80+% af omsætningen på løn. De har altså haft rigtig mange penge ad flere omgange fra mesterskaber og Europa, men har lavet den klassiske fejlinvestering ved at smide dem efter spillere fremfor organisationen. Og endda hovedsageligt i de "gamle drenge" som var gået i stå i udlandet, hvilket ikke er super smart.
De andre store klubber har forlængst luret det som de fleste virksomheder gør over tid: de rigtige penge er i B2B-markedet, ikke B2C. Dvs. der skal laves forretningsnetværk i VIP-loungen - bare se hvor mange penge AGF og OB smider efter deres nye/renoverede stadions VIP faciliteter.
AGF hiver i dag 80 mio. om året ind på sponsorer ALENE. Til sammenligning var hele AaBs omsætning i 2023 (sidste gang de var i suppen) på 81 mio. kroner. AaB hiver ikke engang det halve ind på den konto, og de kan altså sagtens komme op på 50+ hvis de tager sig lidt sammen. Spørgsmålet man burde stille sig selv i salgsafdelingen er om Aalborg nu egentlig er så interesset i AaB som de selv tror? Hvad gør de egentligt for at få aktiveret Aalborg Portland m.fl. i klubben rent forretningsmæssigt?
AGF reklamerer selv med at deres sponsornetværk omsætter for 113 mio. internt - og det tal er fra 2021 med covid og hele balladen. Altså kan sponsorerne smide alt fra 40k til flere millioner i kassen og få pænt meget retur fra de andre virksomheder i netværket, udover anden eksponering m.m.
Ergo har AGFs sponsornetværk ikke en skid med fodbold at gøre, det er bare en bonus for dem der vil det. Selv den mindste pakke til 40k giver 18 møder i netværket - 18 muligheder for at lave nogle virkelig gode forretningsforbindelser. AaB burde gøre det samme: så kan de regionale virksomheder mødes i områdets suverænt største by, og lave deres forretninger på stadion under gode forhold med potentiale for god underholdning undervejs. Jeg er stensikker på at de gør noget lignende i FCM, BIF, FCK og snart OB. Jacob Nielsen er enormt dygtig, så det gør Århus er foran de fleste, men mindre kan også gøre det. Tænk på at de 80 mio. ligger i kassen uanset om AGF bliver #1 eller #12.
Det er det område jeg ville fokusere 110% på hvis jeg sad i AaBs salgsafdeling. De har deres fans osv. på plads, men væsentligt mindre billetgøgleri til sponsorer og mere netværk bør være et sted at starte.