Jeg tænkte det med det samme, da jeg så overskriften, og jeg er sgu ærgelig.
Jeg forstår, som en anden også nævner, ikke, at han ikke kunne bruges mod AaB eller tidligere mod OB. Han er langt nede i kantspiller-hierarkiet, klart nok, men han er meget ung, han har et enormt talent og han har allerede leveret gode præstationer på 1. holdet tidligere. Nu er han en Dortmund-udlejning klogere og burde vokse stort med spilletid på et velsammentømret AGF-hold.
Links og Jevtovic ude, Thorsteinsson og Grønbæk starter, Tengstedt skiftes ind. For mig kan Grønbæk ikke være så meget foran Kaastrup på det, jeg har set (selvom Grønbæk også er enormt lovende), men var jeg David Nielsen, havde jeg, undervejs i begge kampe, skiftet først Grønbæk for Tengstedt og derefter Thorsteinsson for Kaastrup.
Jeg ærgrer mig virkelig, hvis han ender med at glide os af hænde, og det kan simpelthen ikke være godt nok transitionsarbejde i AGF, hvis Lunding, Kaastrup og Ammitzbøll forsvinder, før de for alvor har slået sig fast.
Aarhusianer og glødende AGF-fan siden fødslen.