Det er altid nemt at stå og hovere, når man har vundet, men selvom mit hold vandt i dag, vil jeg forsøge ikke at lyde hoverende. I sidste runde var jeg og mine medfans trætte af ikke at få tre point ud af en kamp mod Randers, hvor vi alle mente, at vi var klart bedst. Lige lidt kunne vi bruge det til, for kampen endte 1-1.
Det samme synes jeg er tilfældet i dag, hvor Viborg i det store hele disker op med det bedste spil. Vi har ikke meget sammenhængende i anden halvleg, mens første halvleg var mere jævnbyrdig indtil målet, hvorefter vi går helt i stå. Var jeg Viborg fan, så ville jeg da have det på præcis samme måde, som vi AGF fans havde det i sidste uge, for Viborg var det bedste hold i dag - men ender med ikke at kunne bruge det til noget her efter kampen.