@Ikke-en-bot
Så nej! Vikarernes indsats forøgede blot faren for, at krisen ville trække i langdrag, og det var bestemt ikke vikarernes skyld, at dette heldigvis ikke kom til at ske alligevel!
Fordi de ikke tabte med mere end 3-0, eller hvad? Tror du vitterligt at DBU dermed tror at et forstærket danmarksserie hold ville have nogen chance mod Wales? Rimelig søgt konklusion, syntes du ikke?
Nej, selvfølgelig ville de tabe. Men DBU havde jo allerede et par gange vist, at de godt kan leve med små nederlag. Samt at de gerne risikerer dem, hvis de tror, at der er en chance for, at spillerne føler sig mere generet af små nederlag, end DBU selv gør. Men havde allerede kampen mod Slovakiet givet et nederlag på 14-0, så var chxancen måske mindre for, at DBU ville risikere et endnu større nederlag i den officielle kamp mod Wales?
Pointen er også, at risikoen for, at et gigantisk rekordnederlag mod Wales ville have udløst en klage fra Irland og sanktioner mod Danmark fra Uefa ville være langt større, end hvis vikarerne kun tabte med 2-3 mål.
Vikarerne hjalp DBU, men forøgede blot faren for, at dansk landsholdsfodbold gik en mager tid i møde, hvor krisen og striden blot ville fortsætte uden løsning.
Det synspunkt giver kun mening hvis man er forudbestemt på at landsholdsmillionærerne har fat i den gode sag her. Alternativt kunne man mene at det rent faktisk at stille hold, øgede sandsynligheden for Øland et al ville overgive sig, og dermed afslutte krisen.
Hvem der har den gode sag afhænger jo af, hvem man holder med. Mange i dette forum er misundelige på landsholdsspillerne og ønsker dem derfor ned med nakken uden egentlig at ane, hvad der er kernen i konflikten. Eller de er autoritetstro og holder derfor bare af princip altid med “myndighederne”, når “myndighederne” bliver kritiseret af befolkningen.
I denne sag er der desuden kommet en masse små løse udtalelser frem, og nogle tror, at de alle bare er sandheden, hvis de kommer fra DBU, fordi DBU er myndigheden. Men så enkel er verden desværre ikke. Striden handler klart ikke om de symbolske småbeløb, som spillerne i forskellige situationer får udbetalt. For de er rent symbolske i forhold til spillernes normale indtægter og også uden egentlig betydning for DBU. Men spillernes sponsorindtægter er gigantiske, og dem vil de derfor ikke risikere at miste bare, fordi DBU også gerne vil have fingre i en del af dem. Christian Eriksen fik allerede i 2010 hele seks millioner af Nike, og siden har han sikkert fået op imod 100 millioner kroner fra Nike ialt. Derfor tror jeg ikke på, at han vil spille på landsholdet, hvis denne sponsorkontrakt så kommer i fare, og det vil de andre heller ikke risikere med deres egne sponsorkontrakter. Da DBU ikke vil garantere at dette respekteres, så har spillerne intet andet valg end at fortsætte, indtil DBU accepterer, at de kun stiller op på gruppebilleder i DBUs landsholdsreklamer, ligesom de gjorde under den gamle aftale.
Det jeg frygter er en spilttelse, hvor nogle af spillerne erklærer sig parate til at give indrømmelser til DBU, fordi de ikke selv endnu har lukrative sponsoraftaler. Men hvor de, der har sådanne aftaler, jo så må melde fra til landsholdet på ubestemt tid. For DBU har allerede vist, at de er parat til at ofre enkelte af spillerne bare for at opnå bedre sponsoraftaler generelt for landsholdet. Det handler desværre om reklamer og penge for DBU i stedet for bare det sportslige.