Snak

Ph.C
Jeg HAR netop læst kommentarerne.

Men du har ikke forstået dem så.

Du måler succes over en længere periode, som eksempelvis når kvalrunden er ovre og EM er spillet. Ikke før!!!

Jeg synes du skal måle Danmarks sidste 5 års landskampe så. Jeg kan fortælle dig, at de i dén periode har spillet 32 kampe, og tabt 2. Vi har en målscore på 55-18. De eneste nederlag vi har kasseret er til nr. 1 på verdensranglisten.

I perioden har vi kvalificeret os til VM, gået videre fra VM puljen, og spillet lige op med de to VM finalister. Vi har kvalificeret os til EM, og er nu på vej til at kvalificere os til VM. For et land som Danmark er det ubetinget succes. I den samme periode har hold som Holland, Spanien, Tyskland, Portugal og Argentina har i samme periode opnået sammenlignelige eller dårligere resultater.

Når DK, som minimum en kvartfinale, og vinder VM-puljen suverænt. Ja, så ligner det et succesfuldt landshold.

Nej, så ligner det et suverænt landshold på niveau med Brasilien.

Ud fra vores muligheder, så har vi lige pt. et MEGET succesfuldt landshold. Vi spiller op med hold som England, Frankrig, Tyskland, Kroatien mfl., og lammetæver nationer som Moldova, Gibraltar, Georgien, Færøerne og Luxembourg. Hold der fra tid til anden driller nationer på niveau med os, eller mere til.

Tyskland, Spanien, Frankrig, Portugal, Belgien, Holland, Polen, Sverige, England, Brasilien, Argentina, Uruguay ups det var vist 12. Jeg var ellers ikke færdig. Nå men DK ligger nok ml 15-20. Hvilket også er flot! Vi er trods alt et lille land :-).

Polen? Spændende... Altså dét Polen der lige har spillet 3-3 mod Ungarn hvor vi slog Israel, og "kun" kunne slå Andorra med 3-0 imens vi vandt 8-0 over et sammenligneligt hold?

Det Polen der blev nr. 3 i deres Nations League pulje bag Italien (10) og Holland (14), mens vi blev nr. 2 i en gruppe med Belgien (1) og England (4)?

Det Polen der blev slået ud af VM gruppespillet i en pulje med Senegal, Colombia og Japan?

Eller findes der et polsk hold derude der præsterer bedre end dem jeg kender til?

@SotD

Kasper Hjulmand-kritikerne har vel efterhånden indset at Kasper Hjulmand gør det godt. Nu mangler vi bare, at Hareide-kritikerne indser, at Åge Hareide også gjorde det ret godt.

Det er en fjollet, og intetsigende påstand når man under Hareide jo altså også jordede de små hold for et godt ord:

6-0 Gibraltar
6-0 Gibraltar
5-1 Georgien
4-0 Luxembourg

Alle resultater der kom i hus i den sidste tid under Hareide.

Begrav nu det der landstrænerfnidder, og fokuser på indholdet.

Hareide gjorde det ubetinget godt resultatmæssigt. Med en god portion held som hjælp, men bundlinjen var indiskutabel god. Resultatmæssigt.

Han problem er/var bare, at en stor del af landsholdets tilhængere ser landsholdet med andre briller, end de gør med deres klubhold. Med klubholdene tillader de fleste, at det ikke er underholdende - bare holdet vinder. Med landsholdet vil man have mere end resultater.

Det havde Hareide det helt vildt svært med, og han var jo nærmest kronisk fornærmet på danskheden og DBU over ikke at blive hyldet entydigt for sine resultater. Han talte åbent om, hvordan danskerne aldrig ville respektere en norsk landstræner (hvilket var vås), og han var i det hele taget pinligt uforstående over for en stor del af målgruppens behov.

Resultaterne under Hareide var formidable, vejen dertil var bare en udpræget omgang bras med en skønhedsværdi på niveau med en ubearbejdet klump ler. Og i modsætning til Norge i 1990´erne er det bare ikke noget man nogensinde vil bifalde i et land, der har et vidunderligt og efterhånden sagnomspundet 1980´er-hold at spejle alle fremtidens landshold i.

Også i Danmark finder man dog mange, der er ligeglade med underholdningen, bare holdet vinder. Derfor har Hareide også sine tilhængere i Danmark. Men man finder også mange, der ikke er. Derfor vil Hareides eftermæle altid være afhængig af, hvem man spørger.

Personligt hører jeg til kritikerne. Jeg har fulgt landsholdet siden slutningen af 1970´erne, og det kan nok tælles på to hænder hvor mange kampe jeg er gået glip af på tv eller stadion. Jeg har altid holdt med landsholdet, men gør det bare endnu mere, når landsholdet forsøger at spille god fodbold. Og jeg har aldrig været så træt af se mit landshold som i de fire år under Hareide.

Mht. Hjulmand-kritikere er det jo frygtelig pinligt for dem, der har erklæret sig som sådan fra starten. Enhver landstræner må finde sig i kritik, men at erklære sig selv som Hjulmand-kritiker med henvisning til, at "han sikkert vil spille som Morten Olsen, som jeg heller ikke kan lide", er jo ikke noget, der imponerer.

Krølben

Jeg anerkender ikke præmissen om dumb luck som den største faktor for Hareides succes. Slet ikke når det er over så lang en periode.

Det er ikke held, når man gang på gang hiver resultater hjem, til trods for at modstanderen ellers har set overlegen ud. Kald det skarphed, kald det kynisme eller hvad du vil. Held og tilfældigheder udligner sig i det lange løb.

Der er mange "Hareide haters" der bruger det som et argument imod ham, fordi de ikke kunne lide hans spillestil. Det synes jeg er helt ok, men så argumenter ud fra det.

Postulatet om held er den primære årsag til de mange gode resultater, er for letkøbt. Held eller at have marginaler på sin side er også noget man opsøger. Eksempelvis den "heldige lodtrækning" til vores aktuelle kvalpulje - DK havde bragt sig i en position, hvor en sådan pulje var mulig ved at skaffe resultaterne til at komme i øverste seedningslag. Det opnår man simpelthen ikke ved rent held.

Jeg tror nærmere, at det Hareide gjorde så godt var, at få indbygget en HOLDånd og en vindermentalitet i spillerne, som i den grad manglede under Morten Olsen. Det og så erkendelsen af, at materialet var til at spille ud fra en mega stærk defensiv og accept af at uafgjort er bedre end et nederlag

Helt grundlæggende forstår jeg nok bare ikke behovet for at finde hårene i suppen oven på en 8-0 sejr og en periode på jeg ved snart ikke hvor mange år, hvor det eneste hold der har formået at vinde over Danmark er Belgien

Vbkbh:

Jeg skriver "en god portion held" - ikke at det var den største faktor. Det er jo umuligt at måle, og endnu mere umuligt at blive enig om.

Men jeg fastholder, at han havde en god portion held med sig - i lodtrækninger og på banen. Isoleret set var 4 sejre og 4 uafgjorte i en kvalpulje med Gibraltar, Georgien, Irland og Schweiz ikke imponerende. Men Hareide havde heldet i de rigtige kampe mod Schweiz (to gange) og Irland i den afgørende kamp, hvor det var tæt på at ende i et skandaløs exit med en tredjeplads.

Det var også heldigt, at Peru smadrede et straffespark over mål. Og det var heldigt, at vi først skulle møde Frankrig til sidst, efter at de ikke havde noget at bruge en sejr til. Og så videre.

Og vi kan tage lodtrækningerne alene. Når man er seedet i 2. og 3. lag, er det stort set ligegyldigt, hvem man trækker derfra, fordi holdene i de to lag er ret jævnbyrdige. Det afgørende er, hvem man trækker fra første lag, og der trak Hareide altså Rumænien og Schweiz frem for nogle af de store nationer. Det er indiskutabelt heldigt, at have matematikken med sig på den måde.

Så vi var heldige med rigtig meget i årene under Hareide. Dermed ikke sagt, at det kun var held. Og dermed ikke sagt, at Hjulmand ikke også har været heldig med sin VM-kvalpulje.

Som sagt: Det er ikke forbudt at være heldig, men det er dumt ikke at anerkende sit eget held.

Held over en lang periode er ikke held. Hareide var fantastisk for landsholdet. Hjulmand ser ud til også at blive det. Danmarks landshold ser ud til at være stærkt i disse år.

Hareide gjorde det ubetinget godt resultatmæssigt. Med en god portion held som hjælp, men bundlinjen var indiskutabel god. Resultatmæssigt.

Han problem er/var bare, at en stor del af landsholdets tilhængere ser landsholdet med andre briller, end de gør med deres klubhold. Med klubholdene tillader de fleste, at det ikke er underholdende - bare holdet vinder. Med landsholdet vil man have mere end resultater.

Alle succesfulde hold er vel heldige. Det var da fortrinsvist heldigt at vi endte med at få 4 point imod England, ligesom det fortrinsvist var heldigt at vi fik to straffespark (det ene dybt inde i overtiden hjemme mod Island og vandt 2-1. Det var vel også primært held der gjorde at Island lavede selvmål på hjemmebane og placerede sig helt til hest, så Christian Eriksen kunne lukke og slukke på en omstilling 1 minut inde i anden halvleg.

Sådan kan man jo blive ved. Begge landstrænere har præsteret mere end forventet. Jeg køber gerne præmissen om, at Hjulmand endda har lagt på Åges præstationer på banen (overordnet), men faktum er jo, at vi har haft to MEGET dygtige trænere.

Det havde Hareide det helt vildt svært med, og han var jo nærmest kronisk fornærmet på danskheden og DBU over ikke at blive hyldet entydigt for sine resultater. Han talte åbent om, hvordan danskerne aldrig ville respektere en norsk landstræner (hvilket var vås), og han var i det hele taget pinligt uforstående over for en stor del af målgruppens behov.

Det er jeg ret uenig med dig i. Han gad ikke være nikkedukke for DBU efter de havde fortalt han skulle ud, men ellers var han da entydigt positiv omkring dansk fodbold. At han af og til blev irriteret på pressen er vel helt naturligt, og det kan jeg også finde eksempler på med Hjulmand. Prøv evt. at se hvordan han håndterer begreber som "naiv".

Resultaterne under Hareide var formidable, vejen dertil var bare en udpræget omgang bras med en skønhedsværdi på niveau med en ubearbejdet klump ler.

Ja, for de der havde besluttet sig for at det skulle være sådan, og derfor kun ledte efter fejl. For de af os, der ikke havde noget had/kærlighed forhold til Hareide var det nemt at konstatere at der både var enormt gode og flotte kampe, og nogle håbløst ringe og heldige imellem. Men jeg falder altså heller ikke på halen over det spil vi har præsteret mod Island og Israel med Hjulmand ved roret hvis jeg skal være ærlig. En lille bitte smule manglende held havde kostet dyrt i de kampe.

Og i modsætning til Norge i 1990´erne er det bare ikke noget man nogensinde vil bifalde i et land, der har et vidunderligt og efterhånden sagnomspundet 1980´er-hold at spejle alle fremtidens landshold i.

Hvis man reelt så fodbold i 90´erne vil man dog også vide, at det Åge Hareide stod for var MEGET anderledes end det Drillo leverede med Norge.

Også i Danmark finder man dog mange, der er ligeglade med underholdningen, bare holdet vinder. Derfor har Hareide også sine tilhængere i Danmark. Men man finder også mange, der ikke er. Derfor vil Hareides eftermæle altid være afhængig af, hvem man spørger.

Det kan man jo sige om alle mennesker/trænere i verden. Hver person har sin mening. Men hvis man er Pro Hjulmand og Con Hareide, og derigennem prøver at adovkere for den helt store forskel, så skulle man måske også prøve at anerkende, at det ikke er så sort hvidt, som Hjulmand = Fedt + Gode resultar og Hareide = Lort + Gode resultater.

Personligt hører jeg til kritikerne.

Nå, det havde jeg ikke fanget.

Jeg har fulgt landsholdet siden slutningen af 1970´erne, og det kan nok tælles på to hænder hvor mange kampe jeg er gået glip af på tv eller stadion. Jeg har altid holdt med landsholdet, men gør det bare endnu mere, når landsholdet forsøger at spille god fodbold. Og jeg har aldrig været så træt af se mit landshold som i de fire år under Hareide.

Det må i så fald handle om decideret selektiv hukommelse. Ikke det omkring hvilke kampe du har set - det ved jeg ikke noget om. Men der har været perioder under Morten Olsen, Ricardo og Bosse der var mindst ligeså intetsigende, som i visse perioder under Hareide. Hvis man afskriver alle 4 år, som noget røvsygt, så har man totalt diskvalificeret sig selv fra at blive taget seriøst.

Mht. Hjulmand-kritikere er det jo frygtelig pinligt for dem, der har erklæret sig som sådan fra starten.

Vel ikke mere pinligt end de der erklærede sig ditto omkring Hareide fra starten, for så stædigt at fastholde selvom alt talte imod. Selv ikke Polen og Irland kampene kunne få de værste Hareide-freaks op af stolene. Det var stadigvæk primært held og andres elendighed.

Enhver landstræner må finde sig i kritik, men at erklære sig selv som Hjulmand-kritiker med henvisning til, at "han sikkert vil spille som Morten Olsen, som jeg heller ikke kan lide", er jo ikke noget, der imponerer.

Nej, det kan vi da hurtigt blive enige om er omtrent ligeså dumt, som at mene Åge Hareide spillede Norges Drillobold fra 90erne.

Men jeg fastholder, at han havde en god portion held med sig - i lodtrækninger og på banen.

Men det taler vi ikke om når det handler om Hjulmand? For vi har da aldrig haft en nemmere kvalifikationspulje end vi har lige pt. Det held kunne end ikke Hareide mønstre.

Men jeg fastholder, at han havde en god portion held med sig - i lodtrækninger og på banen.

Præcis som tilfældet har været med Hjulmand - og i stærk kontrast til hvad Morten Olsen havde ved sin sidste kvalifikation. Her gik alt jo nærmest imod os.

Isoleret set var 4 sejre og 4 uafgjorte i en kvalpulje med Gibraltar, Georgien, Irland og Schweiz ikke imponerende.

Enig - men det er da også alt andet end skidt, at komme ubesejret igennem en kvalifikationer. Gibraltar kan man jo pille ud af ligningen fordi alle holdene slog dem sikkert (Altså udover at Irland og Georgien var særdeles tæt på at smide point til dem). Tilbage står, at man vandt over Schweiz og Georgien, og fik uafgjort i de resterende kampe. Bl.a. en kamp mod Irland som udlignede vores føringer 5 min. før tid. Det var vel uheld, når man ser på spil og chancer.

Men Hareide havde heldet i de rigtige kampe mod Schweiz (to gange)

Hvorfor er det at betragte som held når man skaber flere åbne målchancer end modstanderne og henter en uafgjort? Er det ikke ligeså uheldigt at Schweiz scorer på de 3 chancer de har?

Irland i den afgørende kamp, hvor det var tæt på at ende i et skandaløs exit med en tredjeplads.

Hvorfor er det held, at vi ikke taber, når vi i begge kampe fører med 1-0 i det ´84 minut? Det virker MEGET selektivt!

Og vi kan tage lodtrækningerne alene. Når man er seedet i 2. og 3. lag, er det stort set ligegyldigt, hvem man trækker derfra, fordi holdene i de to lag er ret jævnbyrdige. Det afgørende er, hvem man trækker fra første lag, og der trak Hareide altså Rumænien og Schweiz frem for nogle af de store nationer. Det er indiskutabelt heldigt, at have matematikken med sig på den måde.

Og det held er jo så nemt, at videreføre til Hjulmand. For havde Hareide ikke været både heldig og dygtig, havde Hjulmand ikke været så heldig at overtage et hold, som lå 1. seedede, og samtidig var så heldig at trække "nemme" modstandere i de næste lag. Det er vel ligeså heldigt, at vi trækker Østrig og ikke Schweiz, Tyrkiet, Sverige, Polen, Ukraine og Serbien i 2. lag, og at vi trækker Skotland og ikke Rusland, Tjekkiet, Grækenland, Norge eller Ungarn i 3. lag. Eller at vi trække Israel og ikke Bosnien eller Slovenien, eller at man trækker Færøerne fremfor Kosovo, Armenien eller Cypern?

Hvorfor er det SÅ vigtigt, at det skal være et parameter for den ene træner, men ikke for den anden?

Det var også heldigt, at Peru smadrede et straffespark over mål. Og det var heldigt, at vi først skulle møde Frankrig til sidst, efter at de ikke havde noget at bruge en sejr til. Og så videre.

Ja, det var det. Det var mildt sagt heldigt. Dog ikke mere heldigt end at 0-0 kampen mod Frankrig ikke kom i mål af sig selv. Det var heller ikke super heldigt, at Peru fik det straffespark på en totalt ufarlig situation.

Så vi var heldige med rigtig meget i årene under Hareide. Dermed ikke sagt, at det kun var held. Og dermed ikke sagt, at Hjulmand ikke også har været heldig med sin VM-kvalpulje.

Som sagt: Det er ikke forbudt at være heldig, men det er dumt ikke at anerkende sit eget held.

Helt enig. Der er dog en tendens synes jeg. Mange mener Hareide primært var heldig - eller i hvert fald mere heldig end de andre landstrænere der har præsteret med en vis succes. Men det har han bare ikke. Riccardo var vel også en fin kombination af kynisme, dygtighed og held.

Krølle:

Og jeg mener at held og uheld går lige op over tid.

Men ifølge din logik, var Hareide så i hvert fald i 2081 også Uheldig med ikke, som minimum at tangere det bedste danske VM resultat i historien

Når Peru brænder et straffespark, anser jeg det desuden heller ikke som held eller uheld, men at i dette tilfælde Peruvianeren ikke udførte straffesparket godt nok til at score på det.

Lodtrækningsheld. Tjoh altså, det kræver stadig at man kvalificerer sig.

Men det er jo så nemt at vinde en diskussion ved at sige: "Du er dum!" ;-)

Nej, det kan vi da hurtigt blive enige om er omtrent ligeså dumt, som at mene Åge Hareide spillede Norges Drillobold fra 90erne.

Jeg har aldrig påstået, at Hareide spillede Drillobold. Og jeg lader mig ikke fange i en debat med en modpart, der laver den slags tåbelige stråmænd.

Desuden bliver vi helt sikkert ikke enige, hvis du ikke kan få øje på det held, vi nød godt af i både lodtrækninger og på banen under Hareide, så jeg lader den ligge der.