Redigeretons 13. jun 2018
Sikken da en gang fniddder, der bliver skrevet af mange herinde. Det virker unægteligt som om, der er gået RM-Barca feber i debatten igen igen. Prøv dog at sagen i et større perspektiv end gennem jeres egne fedtede klubfan-briller for en gangs skyld!
Det er vist ikke mange af os, der kender kontraktens egentlige ordlyd og, hvorledes de forskellige juridiske termer mest præcist kan oversættes til dansk, for slet ikke at tale om gældende spansk lov på de her punkter samt, hvad der er gængs kutyme i forhold til accepteret adfærd i Spanien i netop sådanne spørgsmål - og ikke, hvad man bør/plejer at gøre i en eller specifik branche her i Danmark! Og alligevel kan ubagte ideer og halvt gennemtænkte meninger herom fylde mestendels af over 100 kommentarer uden, at de væsentligste punkter knap berøres - nemlig spørgsmålene om loyalitet og tillid.
Real Madrid er altså ikke, hvilken som helst klub! Der er tale om den klub, der i sin egen selvopfattelse inkarnerer det sande Spanien, spanske dyder og opfattelser af gentlemanship. Om de så generelt handler efter et kodeks udstukket af disse dyder, det kan der siges mangt og meget om. Men det kræver godt nok en gang mentalgymnastik udover det sædvanlige at forsvare Florentino Perez´s ageren i denne sammenhæng - desuagtet om den så måtte være juridisk forsvarlig eller ej (hvad der vist egentlig ikke er nogen af os, der ved).
Jeg er ikke ude i et Real Madrid bashing ærinde; intet kunne falde mig mere fjernt. Men prøv at forsvare Perez´s opførsel overfor en spanier, der både holder med sit landshold og er enten glødende RM fan eller bare holder med dem i clásico-derbyet? Og dem er der mange af - rigtig mange af - og de udgør altså kulturbærerne for den kongehvide klub i langt højere grad end mere eller mindre tilfældige medløberfans i provinsdanmark, der til næste år holder med Man C., PSG eller, hvad ved jeg! Disse fans kan med god ret føle sig snigløbet og dolket i ryggen af en klub og en landstræner, der burde repræsentere deres interesser.
Faktum er, at Perez og co´s opførsel i denne sag på ingen måde er hverken den hvide trøje eller kongelogoet værdigt; den er i stedet plettet og indirekte fædrelandsfjendtlig. Og det behøves man altså ikke at forsvare, selvom man ser sig selv som en støtte af denne klub. At prøve på det forfalder nærmest uvægerligt til sofisteri og, ja, meningsløst idioti, når der er tale om en sådan aktion fra Real Madrids side.
Jeg kunne sagtens forestille mig, at man i FC Barcelonas logik ville kunne forsvare at foretage sig en sådan ageren, hvis det var dem, der havde gjort det. Men det strider direkte imod alt det, som Real Madrid ser sig selv som at stå for, og derfor er der tale om et moralsk yderst anløbent snigløberi af Spanske fans i almindelighed og af egen fanbase i særdeleshed. De har forrådt eget værdigrundlag.