Snak

Mere indhold efter annoncen
Til sammenligning har Bah 4 assist i 11 kampe (fra backen, ikke fra midtbanen) i en meget bedre liga, hvor han spiller for holdet der bliver mestre, samt 2 assist i 6 ChL kampe, hvor Bah og co. vandt puljen foran klubber som PSG og Juventus, med 14 pts i 6 kampe.

Bah dominerer Europa lige nu, imens Wass og co. kæmper med røven i vandskorpen i Superligaen. Rent sportsligt virker det på månen, men jeg forstår at Hjulmand også skal tage hensyn til det sociale og relationerne i truppen.
DenGodeTone: Ja, det mener jeg da helt seriøst at BIF er, det fortæller tabellen i ligaen da også ret tydeligt..? Jeg ser ikke BIF som favoritter til at rykke ned, den tager Lyngby og AaB.. Men sætter AaB pludselig sejre sammen, ligner Brøndby da et godt bud lige pt.. Især taget i betragtning at Horsens ser fine ud og alt det påstyr der har været i og omkring Brøndby som klub hele sæsonen (Vallys, Alpha, intern splid, nye ejere osv)… Så ja, jeg mener da at man skal være små blåøjet, hvis man ikke mener at BIF kan blive en seriøs kandidat til at ryge ned i år (dermed ikke sagt at det ikke ligeså godt kan blive OB, Horsens, AGF osv).. Nå, det er også en anden diskussion at tage hul på, men pointen er at det virker ret latterligt, hvis BIF skal have 2 spillere med, især taget deres nuværende forfatning i betragtning.
Til sammenligning har Bah 4 assist i 11 kampe (fra backen, ikke fra midtbanen) i en meget bedre liga, hvor han spiller for holdet der bliver mestre, samt 2 assist i 6 ChL kampe, hvor Bah og co. vandt puljen foran klubber som PSG og Juventus, med 14 pts i 6 kampe.


Jep, og dissekerer vi de assist, så bliver de endnu mere imponerende for et hold der i snit scorer 2,8 mål pr. kamp. Assists mod store klubber som Arouca, Pacos de Ferreira, Vizela og Maritimo. Hold der lå hhv. nr. 18, 15, 12 og 18 da de mødte dem.

Bah dominerer Europa lige nu, imens Wass og co. kæmper med røven i vandskorpen i Superligaen.


Jep, med hele 2 assist i en 6-1 sejr over stormagten Maccabi Haifa.

I mellemtiden har Daniel Wass leveret 5 assists i 11 kampe for et hold i krise.

Det er næsten ærgerligt at det kun er den ene spiller der skal med og ikke hele holdet - for så havde jeg nok også valgt Benfica over Brøndby.

Rent sportsligt virker det på månen, men jeg forstår at Hjulmand også skal tage hensyn til det sociale og relationerne i truppen.


Ja, og det åbenlyse taktiske aspekt som du totalt negligerer, omkring den enkeltes spiller fortolkning af højre back positionen, hvor Hjulmand højt italesætter Wass´ vigtighed for evnen til at lave nogle hurtige taktiske dispositioner, og skabe en flydende tilpasningsevne. Alt det skider vi på, imens vi bare kigger på klubtrøjer.
Silkeborg IF
okay. :)

der er vi slet ikke enige. syntes da BIF ser en del stærkere ud lige nu end mange af de andre klubber.

Randers - har 1 point i 6 kampe. har lige mistet deres nok bedste spiller.
Horsens har overpræsteret og det gør de ikke i 20 kampe endnu.
AAB - ser sku også skidt ud med resultaterne. men dem tror jeg dog mere på de overlever
OB ser gode ud, men vi kender dem. de kan gå ned meget hurtigt.
AGF - er vel lidt samme historie.

der har været uro i BIF. meget rigtigt. men at nævne Vallys alpha? vallys har spillet super. så det er jo bare en AND?

der går rygter på at BIF arbejder på at forstærke sig med 2-3 "stjerner" nu når der er kommet flere penge ind. det må man jo tage med i overvejelserne. om de så henter rigtigt og alt muligt. ja ved vi ikke. men henter de 2-3 spiller til start elleveren. så ser det da ganske fornuftigt ud.

efter vinduet lukkede kom WASS vallys og OHi til. maxsø tilbage fra skade, bals tilbage og hermanson tilbage. siden der har de ikke tabt?

så der er da flere ting der taler for at de nok skal komme langt væk fra det nedrykningsspil. om det bliver top 6. den bliver tæt. men nedrykning det er lige at gå for langt.

men giver dig gerne ret i Bah er bedre som back end WASS er. men der ligger jo meget mere i det end bare lige de sidste 3 mdr.
SotD: Man kan jo altid bruge stats, som de lige passer ind i den virkelighed man vil skabe. Jeg kan da også begynde at fluekneppe Wass stats og sige at han kun har lavet en assist fra backen, de resterende 4 assist har været fra midtbane positionen imod AaB, Horsens og Randers. Tror du de klubber er stærkere end hold fra Portugals bedste række og Maccabi Haifa i ChL?
Rent sportsligt bør der ikke være tvivl om, at Bah har vist sig frem på en langt flottere hylde end Wass har det seneste halve år, men som jeg også skrev (og som jeg derfor ikke negligerer), tager Hjulmand også hensyn til det relationelle og det sociale i truppen, hvilket er ret tydeligt at han har gjort ved den her disposition med Wass/Bah.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
DenGodeTone: Er sådan set ikke uenig med dig i det meste. Som sagt er BIF heller ikke blandt mine favoritter til at ryge, men der er jo ingen oplagte nedrykkere, udover Lyngby.
Horsens har lige slået Randers 5-1 og for få uger siden slået Silkeborg, som jeg anser som et af ligaens stærkeste hold pt. Så min pointe er egentlig bare, at en af nedrykkerne sagtens ku’ blive en overraskelse, som ikke stod skrevet på forhånd. Med alt det påstyr der har været og stadig er i BIF og med en fanscene som stort set har trukket sig og manglende harmoni/forståelse mellem klub og fans, så tror jeg at BIF kan få en svær mental sæson.. Men du har da ret i, at spillermaterialet burde være til meget mere. Faktum er bare at BIF på trods af det ligger 10. i ligaen, så fordi man henter et par dyre spillere udover de dyre spillere man allerede har hentet, er det jo ikke givet at den sportslige succes bliver derefter, ligesom det heller ikke er tilfældet nu.
SotD: Man kan jo altid bruge stats, som de lige passer ind i den virkelighed man vil skabe.


Præcis. Det var lige netop min pointe. Det giver ikke mening at have så travlt med de stats. Kig dog på kampene - særligt landskampene, og fortæl mig hvorfor man mener at Wass ikke skal med. Hvis man kan argumentere for det så vil det være mig utrolig interessant - noget overraskende i øvrigt også.

Jeg kan da også begynde at fluekneppe Wass stats og sige at han kun har lavet en assist fra backen, de resterende 4 assist har været fra midtbane positionen imod AaB, Horsens og Randers. Tror du de klubber er stærkere end hold fra Portugals bedste række og Maccabi Haifa i ChL?


Det tror jeg ikke nej, men han har ikke rigtigt haft mulighed for at assistere mod Juventus, FC Porto mfl. i denne sæson. Da han spillede i Valencia kunne han jo snildt klare den del ;-)

Rent sportsligt bør der ikke være tvivl om, at Bah har vist sig frem på en langt flottere hylde end Wass har det seneste halve år


Helt enig.

men som jeg også skrev (og som jeg derfor ikke negligerer), tager Hjulmand også hensyn til det relationelle og det sociale i truppen, hvilket er ret tydeligt at han har gjort ved den her disposition med Wass/Bah.


Ja, det så jeg godt. Men du undlod det åbenlyse taktiske aspekt og det faktum at Wass bringer noget HELT andet end Bah og at sammenlignen derfor er ubrugelig. Hvis man skal sammenligne to højrebacks skal det jo netop være Nissen og Bah, so begge holder sig til linjen, hvor Wass gør det modsatte.
Silkeborg IF
okay..

syntes bare mere du tænkte de var måske top 2 til at rykke ned. :D virkede lidt sådan.

der syntes jeg dog bare der er en del andre klubber. :)

jaa Horsens har hentet 6 point i de to kampe, som jeg heller ikke tror de gør næste gang :) så mere BIF ender nok på et DEL højere points ind Horsens, men selvfølgelig kan de overraske. men AAB skal alt andet en lige også hente 7 points ind på BIF.

det var mere at du lød til du syntes de var tæt på det. de er 3 point fra top 3. så at nævne de ligger 10er. hvis ikke meget i denne stilling.

der kan være 3 point søndag. og så er de 4-5er
SotD: Men så er vi jo tilbage ved diskussionen om gamle meritter bør veje tungere end hvor man står i dag, hvilket var det jeg anfægtede fra starten. Jeg anerkender at Wass har været god for vores landshold og haft en vigtig rolle, men da var han profil i Valencia og trupspiller i Atletico. I dag er han profil for et bundhold i Superligaen... Men jeg noterer også at Bah har præsteret godt på højere niveau end Wass og at Wass har taget et skifte hvor det private vejer tungere end det sportslige, og hvor han til dagligt bliver matchet på et noget lavere niveau, både i kampe og især til træning i dagligdagen, end dem han konkurrerer med på landsholdet og det ville næsten være underligt hvis ikke man kunne se det til et VM. Når vi står i de store kampe efter gruppespillet og skal møde de største stjerner i højeste tempo, tror jeg at vi er bedre stillet med Bah end med Wass lige nu. Derudover mener jeg at signalværdien er ærgerlig, da Bah vitterligt ikke kunne gøre mere, for at fortjene pladsen foran Wass.
SotD: Men så er vi jo tilbage ved diskussionen om gamle meritter bør veje tungere end hvor man står i dag, hvilket var det jeg anfægtede fra starten. Jeg anerkender at Wass har været god for vores landshold og haft en vigtig rolle, men da var han profil i Valencia og trupspiller i Atletico


Nej, det er den udlægning du meget gerne vil have - men det er jo ikke rigtigt. Wass var med så sent som i september, og der gjorde han det rigtig fint mod Kroatien - Ikke ligeså godt som Nissen dog mod Frankrig. Her var Bah også 3. valg, og fik kun lige akkurat lov til at snuse til spilletid i overtiden mod Frankrig.

Daniel Wass har været god for landsholdet i al den tid Hjulmand har været med. Om han har startet inde for Valencia, været lidt ude i kulden - skiftet til Atletico eller døjet med skader.

Og der er simpelthen ikke sket noget banebrydende henover de sidste 6 uger der rokker ved det billede, at Wass er en glimrende repræsentant til højre back og midtbane. Han har om muligt bare fået mere spilletid hvilket har gjort ham skarpere end da han sad på bænken i Madrid til sidst.

I dag er han profil for et bundhold i Superligaen... Men jeg noterer også at Bah har præsteret godt på højere niveau end Wass og at Wass har taget et skifte hvor det private vejer tungere end det sportslige, og hvor han til dagligt bliver matchet på et noget lavere niveau, både i kampe og især til træning i dagligdagen, end dem han konkurrerer med på landsholdet og det ville næsten være underligt hvis ikke man kunne se det til et VM.


Nej, det ville ikke være underligt. For så hurtigt går det ikke i fodbold, at man på 2 måneder mister alt det man kan. På længere sigt så betyder skiftet til Brøndby selvfølgelig at han bliver udfaset - formentlig allerede i løbet af EM kvalifikationen. Hvis altså vi kan få det til at fungere med backs der står meget bredt. To af samme type er jo ikke nødvendigvis drømmen, og Nissen har indtil videre vist sig som den klart bedste af ham og Bah (i landsholdsregi).

Når vi står i de store kampe efter gruppespillet og skal møde de største stjerner i højeste tempo, tror jeg at vi er bedre stillet med Bah end med Wass lige nu.


Det er jeg meget uenig i. Bah har ikke nær samme defensive forståelse og kontrol som Daniel Wass og Rasmus Nissen har. Han vil bryde kæderne og score mål. For Danmark vil det være givtigt rigtig ofte - men måske lige præcis til VM er det næppe vejen frem. Han kunne være en fin mulighed mod Tunesien og Australien, men det er jo så ligepræcis her landstræneren hellere vil have at vores back søger ind i banen og skaber plads til at Andreas Skov Olsen har rum at arbejde i. Hvis han nu bliver skadet og vi sætter f.eks. Yussuf eller Robert Skov ud på kanten så giver Bah lige pludselig rigtig godt mening. Men da ASO er så indlogeret som fast mand, så er Bah lidt overflødig lige pt. - Men det er jo noget af det Hjulmand skal løse. Det skal han dog ikke til at lege med under VM slutrunden.

Jeg er helt enig i, at står vi lige pludselig med en skadet højre back og skal jagte en scoring og har en halv time - så var Bah nok ikke så tosset at kunne bringe i spil. Men som udgangspunkt hvor kampen starter 0-0, så forstår jeg dælme godt at han ikke er første valg lige nu.

Derudover mener jeg at signalværdien er ærgerlig, da Bah vitterligt ikke kunne gøre mere, for at fortjene pladsen foran Wass.


Signalværdi er jo komplet ligegyldigt. Vi kommer for at nå så langt som muligt. Spillerne er i deres gode ret til at være skuffede, men det er deres job at præstere - og fortsætter de så kommer de jo med før eller siden. Billing kan da også med rette være skuffet, men han står jo i samme situation som Bah. Der er andre foran ham som præsterer super godt - og hans spilmønstre er ikke skræddersyet til det taktiske oplæg. Derfor risikerer han at komme til at trække sorteper.

JEG ville vælge Robert Skov til den sidste back/kant plads, netop fordi han kan dække begge roller, og kan nogle helt andre ting end de andre to backs. Derudover kan han ligesom ASO trække ind i banen og afslutte - og så har hans frispark jo et meget højt internationalt niveau. Sådan nogle små ting tror jeg kan afgøre langt mere til vores fordel end at Alexander Bah vælges som marginalspiller.
Silkeborg IF
Annonce