Så, for at opsummere: Den kloge narrer den mindre kloge. Eller?
Nej, det er mere den lille svansede tøsedreng indser, at han er magtesløs, så han skriger og græder og håber på frelse fra suverænen. Hvilket skete. Det er ikke ulovligt, men han er uden ære, og suverænens tåbelighed bliver udstillet for de uærlige handlinger, han har fået normaliseret og skabt præcedens for.
Det er heller ikke ulovligt for fruen at gå i byen og få børn med fremmede mænd, mens ægtemanden uanende fortsat finansierer gildet. Finder han ud af det for sent, hænger han på finansieringen af andres børn, til børnene er 18 år, og han kan ikke søge erstatning fra nogen.
Som jeg skrev, var det min holdning, og pointen med mit andet indlæg er, at selvom noget er lovligt, kan det sagtens være usselt, ulækkert og nedværdigende. Derfor skal det fordømmes og ikke tilskyndes.