Du er med på hvor mange trafikforseelser med alvorlige skade og drab der er i trafikken, ik’?
Det er jeg, men jeg er også bekendt med at i begge tilfælde var der ingen ofre, spiritus eller anden form for påvirkning involveret. Så måske man skulle vise lidt forståelse for 2 teenagere i alt for dyre biler fra meget anderledes kulturer?
Nu bor jeg selv under 1 km fra begge strækninger, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor man kunne blive snydt af forholdene og køre for stærkt. På den strækning, hvor Huescas blev taget er der 4 spor i hver side og man måtte køre 80 km/t for nogle år siden. Det er formentlig den mest bilvenlige strækning i hele Københavns Kommune.
Det undrer mig bare at nogle mennesker, som end ikke bor i København eller har nogen form for indsigt i området vælger at kommentere så overlegent. Jeg kunne f.eks aldrig drømme om at kommentere på det, hvis en spiller fra en jysk klub var blevet taget for vanvidskørsel i Jylland, fordi jeg ingen indsigt eller forudsætning har for at kommentere.
Faktum er at der på begge strækninger er dårlig skiltning og det er alment anerkendt som "fartfælder" i København blandt bilister. Forholdene snyder helt vildt og ingen vil nogensinde gætte på at fartgrænsen er på 50 km/t på begge strækninger. Det giver anledning til at tro at den dårlige skiltning er et bevidst valg af kommunen, så man kan få lidt penge i kassen.