Poulsen har spillet fast i de seneste 2 år og har imponerede med ca 10-12 mål i sidste sæson, hvor han debuterede i 2. Bundesliga. Han var rygtet til bl.a. Gladbach og BvB.
Hvis ikke Leipzig rykker op i 1. Bundesliga denne sæson, så er Y. Poulsen datid i Leipzig, for han har helt sikkert talentet og bliver netop betegnet som en ´rising star´.
Det er jeg sådan set godt klar over. Og det er da også sandsynligt at han er i truppen hos en Bundesligaklub i næste sæson. Men derfra og til i Tyskland at blive ´betegnet som et af de mest spændende angrebstalenter i Tysk fodbold´ er der alligevel et stykke vej. Nogen Julian Draxler eller Max Meyer er han altså ikke...
Husk at dansk presse ofte overdriver en smule, når det gælder vores egne talenter. F.eks. fremgik det ikke rigtig i de danske medier, at Højbjerg faktisk havde visse problemer med at komme i startopstillingen i Augsburg (og det kan han såmænd også godt få i Shalke).
Jeg syntes ikke Yussuf Poulsen var voldsomt god under u21 Em, og han lignede en, der mangler den klasse i boldomgangen, der er en forudsætning for at få succes på ´øverste hylde´.
Jeg kan tage fejl, og har som nævnt ikke set ham så meget. Men de allerstørste talenter fornægter sig sjældent. Tag spillere som Eriksen, Højbjerg eller Andreas Christensen. Eller en 18 årig Bendtner for den sags skyld - eller Graversen: alle spillere, der tidligt udmærker sig med en feeling som ikke er normal i dansk fodbold. Den feeling har Yussuf Poulsen ikke. Man kan naturligvis nå langt uden at være det helt store boldgeni, men det sætter sine begrænsninger, når man er forward, så jeg hælder også umiddelbart til at han får svært ved at slå afgørende igennem i en af de tre største ligaer, hvor topholdenes angrebspladser er spækkede med stjernespillere fra sydeuropa, afrika, sydamerika osv.: konkurrencen på den plads Poulsen spiller er knaldhård!