Redigerettirs 30. maj 2017
Jeg mener dog ikke at det vil være en særlig god tilgang for ham i en kommende udenlandsk klub, da jeg kunne forestille mig, at det ikke vil falde i god jord hos hans holdkammerater. Jeg tror ikke man skal tage fejl af, at der eksisterer ret så markante spiller-hierarkier rundt omkring i de europæiske klubber, og jeg tror heller ikke at man skal tage fejl af, at der også generelt huserer en "gør dig fortjent til din plads"-mentalitet. Så på den baggrund mener jeg at det vil være en fejl af Zanka hvis han ankommer med den attitude, som han så ofte har vist i forbindelse med hans karriere i Superligaen.
Der var, for ikke så forfærdelig længe siden, et interview med ham i programmet "Sat Af", hvor han snakkede om mentalitetsforskellen på, hvad han oplevede i PSV, og hvad man ser herhjemme. Her synes jeg, hvis jeg selv skal tolke på det, at han måske selv synes, at han - dengang - manglede lidt kant i forhold til det store udlandet. Og jeg tror netop, at den her kant, og store selvtillid, er dét, der vil gøre forskellen, både for ham og Cornelius, når de rejser ud igen. Deres mindset er bare bedre rustet til udlandet og den skærpede konkurrence, end mange andres. Og Zanka er selvfølgelig ikke en dum fyr, selvom mange synes det, så jeg er sikker på, at han rejser ud igen med den rette mængde ydmyghed der skal til, når man er ny i en klub, men samtidig er han nødsaget til også at bevare den høje tro på egne evner, for det er man altså nødt til, når man - sandsynligvis - kommer et sted hen, hvor man ikke nødvendigvis er den absolutte stjerne i defensiven eller ligaens bedste forsvarsspiller.