bliver du nødt til at forklare for mig; hvilken sammenhæng mener du der er mellem FCKs europæiske kampe og det samlede pointtab på 8 points i udekampene i det jyske mod hhv Hobro, Esbjerg og Silkeborg???
FCK forbereder sig på en af sæsonens største kampe, man har tænkt på de to EL kampe hele vinterpausen, men først skal man lige på en lang og kold udebanetur til et sted, hvor det kun kan gå galt og det bare ikke må gå galt.
Der kan sagtens være noget mentalt i forhold til at man vil være 100% klar mod Celtic og måske ubevidst sparer 3% eller at man bare har så meget fokus på de to Celtic kampe, at man ikke får sat sig ordentligt op, og når man så ikke lige får brudt igennem, bliver modstanderen stærkere og man mister selv lidt troen på tingene.
Det er den største/en af de to største kampe i sæsonen for både SIF og EFB, hvor de kan spille helt frit og for FCK er det en af de allermindste og mest besværlige kampe. Og når man spiller så mange kampe, med toppunkter som Celtic, så vil de to kampe være nogle af de sværeste at sætte sig op til i hele sæsonen. Havde man ikke haft europa ville der måske være mere konkurrence på holdet og dermed flere spillere der var topmotiveret fordi den kamp var deres chance for at gribe chancen og få mere spilletid.
Desuden har de ikke haft den samme tid til at træne sammen i løbet af efteråret, og det kan også stadig have indflydelse på at spillet ikke kører så godt som det kunne.
Og det kan være de marginaler der gør at man ikke lige får skabt de helt store chancer og at modstanderen derfor føler at de kan være med.
Dermed ikke sagt at det helt sikkert er pga. Europa. Jeg køber bare ikke argumentet om at det helt sikkert ikke er pga. Europa.