Brøndbys flere mandagskampe skyldes blandt andet, at de er gledet ned som et lidt mindre godt & attraktivt hold i Superligaen & at deres kampe ikke længere er blandt topvalgene hos TV-stationerne.
Skyldes det ikke mere at Viasat og TV2 nu skiftes til at være førstevælger, og da TV2s kamptidspunkt er mandag er førstevalget nu i hver anden runde en mandagskamp?
Udover mandagskampene er det jo i øvrigt også de her søndag kl 20 kampe, der protesteres imod. Det har været helt horribelt i denne sæson, og man gør det altså mere end svært for fremtidens fans bare at kunne se kampene i TV, og det er selvsagt ikke holdbart, hvis man også ønsker fans af vores lokale hold i fremtiden.
Senest har man sågar været nødt til at aflyse samarbejdsklubdagen i Brøndby pga de sene tidspunkter. Det går jo ikke.
https://3point.dk/nyheder/kamptidspunkter-med-konsekvenser-samarbejdsklubsdag-udskudt-i-brondbyJeg hilser alle protester mod kamptidspunkterne mere end velkommen, selvom jeg medgiver at man strakte den en tand for langt i går ved at blive ved så længe. Det glæder mig dog at det lyder til at klubberne er begyndt at forstå budskabet, og en af de få ting Palmå fik vrøvlet sig frem til efter kampen var da at man er klar over problemet, og at man er i dialog om en løsning. Det lyder jo godt, og lad os så i samme ombæring få nogle tal på bordet. Hvor meget ekstra tjener klubberne på at spille søndag kl 20 og mandag kl 19? Hvor meget ville de meste ved at ændre de to tidspunkter til fx lørdag kl 18 og søndag kl 16, og hvor mange flere ville i så fald komme på stadion?
Frem med tallene og lad os have en åben dialog.
Og i øvrigt, fint svar af Cooper. Han er ny i landet og klubben, og skal selvfølgelig ikke pludselig stå og udtale sig politisk om noget han ikke ved noget om. Han skal udtale sig om fodbold, og det gør han glimrende.