Af hjertet tak.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Men apropos Bruxelles, så var jeg jo så venlig/psykotisk bedrevidende at begave kommende stagiaires med alle mulige kække karriereråd. Det virker derfor naturligt med en tre-års samtale for ligesom at følge op.
Er det stadig det internationale, der trækker, eller er det med de begrænsede jobmuligheder begyndt at dæmre?