Snak

allerede er sket.


?

Du virker frafalden og modløs ? Der er en anden og bedre vej, Bosse.

Lad mig mig hjælpe dig. Sorte skyer trækker over dig. Talbot og Stapleton har ellers oplyst din forårsdag. Men McQueen og McIllroy - kendt som sønner af Beelzebub - stikker en kæp i dit kåde hjul. Du flæber som Trads på trappen af en retsbygning. Men alt er ikke ude. Du rejser dit forgrædte ansigt og kigger mod Uranus - og bag din gråd af opløste fingre ser du ham. Champ of the curls - kaster sig frem og dasker indersiden til et forudsigeligt indlæg. Og lukker forevigt kæften på Nothern Scum.
Du er lykkelig. Og tænker:"Når jeg blir stor, så vil jeg være kæreste med Alan Sunderland.....eller hans søster"

Jeg ved ikke hvorfor, men dit seneste indlæg leder tankerne hen på Rifbjergs "Jern"

Uden fladt at tale om

angst, ikke engang

broangst må man

nævne respekt, nervøs

beskedenhed, ironisk

forsvarspræget indstilling

til større stålkonstruktioner

broer, kraner, drejeskiver stålbygningsstilladser og

frem for alt overdimensionerede mudderpramme, ganske vist

et stykke på afstand omgivet

af gråduft, sumpduft og

omkranset af skovllyde

tandhjul, opdykket jernfortid

guflende i det ukendte

mareridt, henter længst

udsvedte drømme, gumlende

host af fortid, nattevåde

opløste sengetæpper og smagen

af jern i munden mens feberen

er højest, muddermaskinefølelse

af uafrysteligt konsistensfedt.





Nakken tilbage begejstret vurderende overfladen og siIhuetterne mod en eventuel aftenhimmel

men ved et nærmere skridt går

der salat i sikkerhedsapparaturet sikkerhedsdampen slår indad,

Gud, nitter, plejlstænger, understrøgede anløbne skinner, svinghjul

plaprende seler, Judas i jern

hvem er han, ny helgen, discipel?

men præcisionsapparatet virker igen og man konstaterer legeringers vægtfylde nævner arkitektsnilde

hovedet tilbage

og begej stringen vil komme

da denne kulgrabbe

denne overting

pludselig føder, føder og man

tvinges til at overvære moderkageafgang brunstskrig, sekretion, passager

sort, forløsning af nyt liv

styrtet, faldet, afføringen

og skyen af sprængte bevidsthedshinder letter for synet af en rokkende kulpram er man underst?

Det er en mulig tolkning, Bosse.

Jeg tænkte ikke så stort. Men det vidste du jo.

Det var bare:

http://www.youtube.com/w…fQEXjVWe6lA

Ja, 1979, jeg var med så langt. Jeg er medløber fra det nydelige år 1989, hvor dramaet var endnu større. Op i røven med City´s mesterskab.

"Thomas, charging through the midfield... it´s up for grabs now... Thomas, right at the end!"

Det vil være mit demens-råb, som vil hensætte alle på afdelingen hvor jeg sviner mine bukser til, i ren eufori.

Efter `79, var der nogle frygtelige år, hvor mange af knægtene fra Colney forlod klubben. Keown var med på denne trend midt i 80´erne, men kom heldigvis på bedre tanker, den velformulerede Neanderthaler. Klodens største Macho!

Åh, den maj-aften i 89. Alt håb var ude . men heldigvis skulle Barnes spille smart. Der er altid en som skal overspille sin rolle. Og på Anfied var det Barnes. Og det gør du bare ikke mod Lukic. For så kaster han langt....

Den Maj-aften hvor engelsk fodbold blev født på nyt, maste jeg mig ud af livmoren som anglofil også.

Så var det en god aften, Bosse. Sov godt.

Jep, næsten, men kun næsten overgået af da salig pappa, lod mig blive oppe og se Tyson destruere Marvis Frazier. 30 sekunders lyksalighed.

Lets rejoice!

Og fejre jeres gode minder med en Fordham Tavern Ale.