brpe, der er nyt i Schorschbräu Schorschbock 57%-sagen.
Jeg sendte mesterdetektiven Lala i Salling efter nye spor om tilvejebringelsen af den dyre øl.
Den rare vinkyper kunne -mod forventning- ikke med sikkerhed fastslå, hvorledes indkøberen havde fået fat i det dyre Schorsbräu-sjask.
Under mit inkvisitoriske krydsforhør slog han blikket ned flere gange, men fik dog mumlet, at han mente indkøberen havde en god kontakt i Ølmanden ude i Voldby. Men kunne ikke sige det med sikkerhed, da indkøberen havde fri.
Utilfreds med hans utilstrækkelige nølen og faldblik, ansporede jeg den gemytlige mand til at åbne for æsken, så vi kunne se hvad der var inden i.
Det var en årgang 2013, og Lala noterede sig på memoblokken, som til kyperens overraskelse var en bon fra Rema 1000, at denne flaske var No 2 ud af 57 fra det herrens år 2013.
Ved siden af stod en svækling af samme mærke. På fimsede 31%. Den var iflg etiketten No 275 ud af 500 fra samme år.
Kyperen fik læst og påskrevet, at han ikke måtte forlade Salling - og iøvrigt skulle ringe straks, hvis han kom i tanke om, hvorledes den ekstravagante vædske var kommet ind i det spændstige varehus.
Han nikkede skræmt og bevægede sig herefter ud til de sølle rester af den pause, han just var påbegyndt, da Lala greb fat i hans arm. Lige der ved ølhylden.
Efterforskningen fortsætter..........men det gør jeg ikke med den økologiske Braunstein Julebryg, som netop har spulet mit svælg med trist, trist julebryg. Føj for en kedsomhed.
Det er som at holde tungen på et Indkørsel Forbudt-skilt. I fugtig søndenvind.
Istedet vil jeg se frem til en Svaneke Rød Jul.
God knows that he won´t arrive