Redigeretsøn 15. dec 2013
@I.B.
Jeg er selv utrolig gald for IPA-segmentet, da jeg finder det er en type som går til de fleste anledninger. Måske deraf min utilfredshed med netop denne.
Overordnet er jeg dog enig i synet på oplevelsen. Problemet med snobberiet er ofte den medfølgende dogmatisering, hvor man har så travlt med at karakterisere, at man glemmer at "smage" på øllet. En øl som den du plukkede ud, for derved dårlig behandling, mest fordi der dannes konsensus om at etiketten er forkert. Det er en ond skæbne.
Selv har jeg alle dage være glad for noget så ordinært som 1/2 liters Tuborg, med "Den Tørstige Mand" på glasflaske. Den forbinder jeg kun med gode oplevelser og mængden samt den svale flaske, sad lige i skabet på en varm sommerdag.
Omvendt har jeg også haft oplevelser med vin, hvor settingen sælger produktet. I Italien fik vi en Barbera, som min herlig uprætentiøse bror konstaterede at smagte som englefjams på flaske. Ta´ den, Keith Floyd. Senere under andre forhold, var oplevelsen langt fra den samme.
Nå, tilbage til emnet.
De seneste dage er gået med portere. Det Nøgne Ø´s er let tilgængelig, men ellers er der også gledet en Fullers London ned. Jeg har været i færd med yderligere at ydmyge en lemlæstet gris, ved at vende vrangen ud på den, mens jeg krydrer og andet. Porter gør sig godt i farsen, her Fullers, som indgår i det vi kalder julemedister. Jeg følte mig lidt som Patrick Bateman i min fine skjorte, mens vi hørte musik og tvang det stakkels dyr til nekrofil sodomi på sig selv. Kæresten er vegetar, så tiden var en faktor, mens min bror og jeg omdannede hytten til et torturkammer fra middelalderen. Alt skulle gerne være grønt og hippie når hun returnerede. Hun går modvilligt med til at jeg piner citrusfrugter med nelliker i højtidens ånd. Det hjalp dog på min samvittighed, at jeg delte min øl med det arme kræ. Grisen altså. Fiskeklapperen Mr. havde været stolt.