Nogen herinde der har erfaringer med at sammensætte en ølsmagning?
Ja, på hyggeniveau har jeg gjort det masser af gange. 5-6 forskellige øl, hvor der er mindst 15 cl øl af hver slags pr. mand. Start helt simpelt med laveste procent og gå opad. Røgøl er undtagelsen, da smagen hænger ved i timevis. Udelad derfor mere røgede øl eller afslut med det.
- NERD WARNING!
Jeg har kørt ølfabetet igennem et par gange. Vi var tre der hver gang vi sås havde en øl med, hvor enten navnet eller bryggeriet startede med et givent bogstav. Efter smagning gav vi hver 3 point til den øl vi bedst kunne lide, 1 point til den næstbedste og selvfølgelig 0 point til den mindst gode som vi skrev op. Efter hhv. 10, 10 og 9 runder, altså a-j, k-t og u-å, talte vi vores øls point sammen. Vinderen af de 10 runder skulle ikke betale noget, andenpladsen skulle vist betale 250kr og taberen 400kr. Da ølfabetet var kørt igennem fra a-å brugte vi de ca. 2000kr. i sparegrisen til at brygge 5 kasser øl ved det der hedder brygselv i Odense.
Hypotetisk eksempel med bogstavet "a":
Amager Bryghus - Double Black Mash
Refsvindinge - Ale nr. 16
Albani - Mosaic IPA.
I vores crew ville Amager uden tvivl løbe med 9 point, mens jeg ville være lidt i tvivl om de to andre. Lad os bare sige at Ale nr. 16 ville få to point og Albanis IPA et enkelt. Videre til "b"...