Snak

Jeg ville aldrig køre en smagning så stringent. Slet ikke hvis der er en længere pause imellem. Det bliver trivielt hvis det kører som perler på en snor. Det er alt for nørdet for mig, og mister de hyggelige elementer, hvor man selv skal lede og diskutere nuancerne...

Forholdet mellem bitterhed og massefylde (sukker) i øllet spiller en stor rolle i den oplevede bitterhed. Det kaldes på engelsk bu/gu ratio. Bitter units/gravity units).

Der er mere i det end sødme, da man tager gravity inden gæring. Derfor spiller alkohol også ind. En session ipa skal have mindre bitterhumle, end en imperial ipa, for at oplevelsen af bitterhed bliver den samme.

På den skala ligger tysk pilsner og imperial står faktisk ret tæt på hinanden.

@A-Z:

Dit diagram er jo helt fint, men i forhold til oplevelsen af sødme, giver det ikke megen mening kun at kigge på (manglen på) bitterhed. Pga. den høje syrlighed føles en lambic jo fx slet ikke lige så sød som en sød stout, selvom stouten har højere IBU.

Nu var sammenligningen ikke en lambic i forhold til en stout, men en brown ale i forhold til en weissbier. For alle der har smagt en weissbier burde det i øvrigt være ret ukontroversielt at påstå at det er en ret sød øltype.

@qanatoli:

eg troede faktisk man kunne tyre sukker i en porter med en hulens masse humle, og så få noget der både var sødt og bittert.

Det er lidt mere kompliceret, for hvis du tyrer en masse sukker i får du bare højere alkoholprocent, men ikke højere restsødme. Hvis man vil have højere restsødme, skal man generelt bruge mere malt, gerne mørkere typer, og/eller mæske ved højere temperatur. Men man kan sige at jo højere restsødme, jo mere bitterhumle skal der i for at balancere den. Det gælder for alle øltyper.

Bitterhed er en rettesnor, men den kan ikke stå alene når man skal vælge rækkefølgen. I mange tilfælde er det måske lige meget om man drikker dem i den ene eller anden rækkefølge, men jeg vil generelt sige at man skal vente med stouts til til sidst.

Clausp

Der er ikke nogen der siger, at det er kontroversielt at sige at en weissbier ofte er en ret sød øltype. Men en sød brown ale kan føles sødere end en frisk weissbier. På trods af højere IBU. Det er også ret ukontroversielt, vil jeg mene.

Men en sød brown ale kan føles sødere end en frisk weissbier. På trods af højere IBU. Det er også ret ukontroversielt, vil jeg mene.

Du må mene hvad du har lyst til, men det stemmer ikke rigtig overnes med nogen af stilartskriterierne.

Ifølge Danske Øldommere ligger en weissbier mellem 10-15 IBU. En engelsk brown ale ligger på 15-25 or en amerikansk brown ale på 25-60. Den som Saint har nævnt er på 31 IBU.

Hvis vi skal tale om den oplevede bitterhed, som Jinx nævner, så hjælper det lige lidt. En weissbier ligger på 0.21-0.27, engelsk brown ale 0.38-0.50 og amerikansk brown ale 0.62-0.75.

Læg dertil at en weissbier er gæret varmt, således at der produceres fenoler og frugtestere. Især frugtesterne bidrager med en oplevet frugtsødme. Det er også disse der giver sødmen i en whiskey på trods af der slet ikke er noget restsukker til stede.

Fermenteres Brown ale og weissbier ikke ved nogenlunde samme temperatur?

Jeg har i øvrigt altid karakteriseret Brown ale som en sød øltype egnet til dessert (vil dog naturligvis altid foretrække stout til dette formål) eller snack, mens en weissbier fungerer bedre som en forfrisker eller sågar aperitif.

Jeg synes bitterhed eller oplevet bitterhed giver langt mere mening end sødme, når det kommer til graduering. Det skyldes nok, at jeg oplever en del stouts som ret søde, men kombineret med bitterhed og intensitet ville jeg helt klar lægge dem i slutningen af en smagning.

Hurtig spørgsmål fra hoften, da dette virker som det rette forum til at finde et kvalificeret svar. Ville øl der har stået ude i 5 dage med temperatur svingende fra 0.5 grader til 21 grader tage skade af det såfremt de har været opbevaret i en papkasse?

Nej.

Tak for svar.