Ølfestival i Horsens
********************
Tiden nærmer sig for Danske Ølentusiasters 4. provinsfestival.
Vi åbner dørene den 27. oktober kl. 16:00 i Forum Horsens med 42 udstillere, importører såvel som bryggerier, der står parat til at servere måske over 750 forskellige øl. Julebryg plejer også at være godt repræsenteret på festivalen, og der er premiere på mindst et par nye danske mikrobryggerier.
Formålet med festivalen er, at præsentere øl som en alsidig oplevelse af høj kvalitet og øllets gode egenskaber i sammenhæng med mad.
Festivalens gæster får lejlighed til at smage et varieret udbud af øl, samt adskillige nyheder, som aldrig har været præsenteret i Danmark før.
Du vil på festivalen få lejlighed til at udforske øllets mangfoldighed, prøve spændvidden i de danske bryggeriers udbud af øl, prøve sjældne øltyper fra danske og udenlandske bryggerier, og samt prøve øllets gode egenskaber sammen med maden.
I Horsens bliver der nemlig tilføjet en ny facet - maden. Mange udstillere har taget imod opfordringen om at vise øllets kvaliteter i forbindelse med mad. På www.ale.dk/index.php?id=738 kan du se en oversigt over udstillerne og hvilke der har smagsprøver på mad med.
Ølfestivalen henvender sig til alle, såvel nye som garvede øldrikkere. Så tag din ven, kollega, familie, nabo, mand med flere under armen og tag til Ølfestival i Horsens, og vær med til at opleve den fantastiske stemning som der er. Du kan finde flere oplysninger herunder og på
http://festival.ale.dk.
Åbningstider
***********
Fredag den 27. oktober 2006 kl. 16:00 til 23:00
Lørdag den 28. oktober 2006 kl. 12:00 til 23:00
Søndag den 29. oktober 2006 kl. 12:00 til 18:00
Vi ved fra tidligere år, at presset er størst fredag og lørdag. Så hvis du vil undgå risiko for kø og hvis du foretrækker at have lidt mere ro og plads til dit festivalbesøg, så tag på søndagsudflugt til festivalen.
Billetter
*********
Entreen for at komme ind til Ølfestival i Horsens er 75 kr. pr. dag.
Entréen inkluderer adgang til festivalen, det officielle smageglas, en omfattende FestivalGuide med beskrivelser af alle udstillerne og deres øl samt 2 poletter, der kan omsættes til smagsprøver.
Læs mere om billetter og bestilling på:
www.ale.dk/index.php?id=731
Praktiske oplysninger
*********************
Sted:
Forum Horsens
Langmarksvej 53
8700 Horsens
På festivalen hjemmeside kan du også finde et par gode tilbud til overnatning i Horsens.
Yderligere detaljer om polletter, garderobe, rygning, cafeteria m.m. kan læses på
www.ale.dk/index.php?id=728
Program
*******
Festivalguiden for Ølfestival i Horsens vil kunne læses eller downloades fra hjemmesiden nogle dage før festivalen. Nederst i denne mail finder du en komplet liste over udstillerne.
Gruppeindgang
*************
Hvis du har talt med din personaleforening og de er interesseret i en anderledes smagfuld personale udflugt, eller I er en gruppe på minimum 12 personer, kan der ved forudbestilling og køb af minimum 12 billetter samlet, tilbydes ekstra fordele:
1. Billetter uden gebyr, som ligger klar til jer ved indgangen, når I ankommer.
2. Billetter og ekstra poletter kan også tilsendes jer, så eventuel kø ved indgangen kan undgås.
3. Introduktion til festivalen af kompetent ølguide.
Vedr. reservation og betaling af gruppebilletter beder vi jer venligst kontakte Lotte Wienberg på salg.marketing@ale.dk, tlf. 75 63 03 70, mobil
23 64 70 88 inden fredag den 13. oktober 2006.
Transport
*********
Togforbindelserne til/fra Horsens er rigtig gode med op til tre afgange i timen.
Gæster udenbys fra kan komme nemt og hurtigt til festivalen, med særlige busser, der kører direkte fra banegården til Forum Horsens. Busserne kører i hele festivalens åbningstid og omkring lukketid fredag og
lørdag indsættes ekstra busser, så man hurtigt kan komme til banegården og videre med toget.
Udstillere
**********
Amby Import and Sale
Beer and Wine
Beerfactory
Charlie´s Pubs
GS-service
House of Beer A/S
My Beer
One Pint
Premium Beer
Skotsk Import
TS-Vinnovation
Ølmanden
Baggaardsbryggeriet
Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S
Bryggeriet Vestfyen A/S
Bryghuset Braunstein
Brøckhouse A/S
Carlsberg Danmark A/S
Dansk Mjød
GourmetBryggeriet
Hancock Bryggerierne A/S
Herslev Bryghus
Indslev Bryggeri
MusikBryggeriet Dacapo
Nørrebro Bryghus A/S
Refsvindinge Bryggeri
Raasted Bryghus
Thisted Bryghus A/S
Troldhede Mikrobryggeri/Malt og humle
Viborg Bryghus
Wintercoat
Ølfabrikken
Ørbæk Bryggeri
Aarhus Bryghus
Virklund Bryghus
Bryghus Horsens
Det belgiske Hus
Heimdal Bryghus
Stensbogaard Bryghus
Haandbryggerne
Samlerforeningerne
Festivalstand