Tilbage til de amerikanske øl. To af dem, Old 38 stout og Pranqster (lys strong ale) viste sig som værende ganske middelmådige, hvorimod Old Rasputin Russian Imperial Stout var en sand vinder. Kulsort og med en vidunderlig duft af malt, mokka og rosiner. Dejligt varmende på en af disse tiders kolde aftener, og med en dejlig humlet bitterhed i smagen også. Hvis man er til Klemmes Limfjordsporter, hvil denne uden tvivl også falde i god smag.
Sidste øl på menuen var Old Stock Ale, en barley wine på 11,4%. Den har en brunlig mørkerød farve, og en meget frugtig sødlig portvins-agtig duft - igen med en god snært af rosin. Meget varmende med en kraftig alkoholsmag, og jeg skal da være ærlig og sige, at jeg var lykkelig over blot at skulle dele en flaske med en kammerat, da en hel øl ganske enkelt havde været for stor en mundfuld. Men en rigtig god øl er det skam - i mindre mængder