Blackfield - My Gift of Silence:
Stemningen er sat fra starten af. Det stille melankolske lydbillede fortsætter egentlig nummeret igennem, mens chorus lader til at være lidt lysere. Teksten er dog hele vejen igennem trist.
Jeg synes sådan set at nummeret gør det godt, da det holder stemningen hele tiden, uden at det dog bliver
for tungt i det.
Jeg vil give nummeret 6,5 ud af 10. Det er ganske sikkert udført, men hele "jeg er har kærestesorger genren" er blevet for gennemtæsket, og selvom dette nummer - modsat så mange andre i denne genre - ikke virker corny, så fremstår det dog stadig ikke helt som noget, der vil springe i øjnene dens konkurrenter in mente. Det er dog et flot nummer, det vil jeg slet ikke betvivle.
Nu til en 60´er klassiker fra et af de bands, der har været med til at inspirere kunstnere i dag:
The Velvet Underground- I´m Waiting For The Man:
http://www.youtube.com/w…MOmZimH00oo