Snak

Niels Ung ser næppe ikke med milde øjne på det cover dèr, det suger da hva.

Opeth - Baying of the hounds

http://www.youtube.com/w…6vjg7dQhARY

Nok min favorit, men der gik et års adspredt lytning inden jeg opdagede det. Teksten er uovertruffen imo. Kompositionerne ditto. Slet ikke subjektivt, det her (edit blinke-smiley).

And I embrace bereavement
Everything beloved is shattered anyway
I would devote myself to anyone
I would accept any flaws

Det er jo helt emo på den fedeste fede måde.

edit: dit coverklip er jeg ikke manden til at vurdere. Det virker som om orkesteret sætter en ære i at spille et simpelt nummer så untight som muligt. Det er sikkert meningen, men jeg forstår det ikke.

edit-edit: Og nå ja, Growl, er en undervurderet kunstart!

edit-edit-edit: faktisk blev jeg lidt irriteret allerede da jeg så orkestret.

Opeth - The Baying of the Hounds

Endnu engang må jeg understrege, at jeg sjældent hører musik med Growl, men det her er første gang, jeg hører en sanger give et bud på melodiøs Growl... Det bærer jo melodien fint....
Sjovt, som de eksperimenterer med de taktarter og synkoper... Hvor andre bands nok ville variere i melodien i de forskellige A A B A stykker, så kan Opeth åbenbart godt lide at fange deres lyttere ved bl.a. at variere taktarterne, spændende...

Igen fornemmer jeg, at vi skal på en god rundtur i hele deres musikalske univers.... Growl - skønsang.. Hård rock (?)/Metal - skønsang/flydestemmer....

Jeg kan snildt forestille mig, at man efter en koncert med Opeth er godt gennembanket af at skulle spidse ører uafbrudt, for det virker ikke til, at der er noget, der er givet på forhånd...
Mozart sagde, at der findes to elementer i musikken. genkendelsens glæde og overraskelsens element, og i sær det sidste er Opeth da i hvert fald en garant for...

Jeg er ikke god til at høre efter teksterne.. Og derfor dette spørsgmål... Synger Growl og skønsang imod hinanden? Altså, er der tale om to "figurer" der synger til og besvarer hinanden...?

Og så er jeg sgu imponeret over guitarspillet... Tostemmigt.. Vildt...

På karakterskalaen, som denne tråd indeholder, så giver jeg 8/10, fordi der er i mine ører er tale om et gennemført nummer af dygtige musikere, der tager en vidt omkring i deres musikalske univers...

Merc, det har noget Faith no more over sig, midlife crisis.

http://www.youtube.com/w…WPuNLlhrLT0

Har du hørt om Egde of sanity, ved ikke om det rigtig holder den dag idag, og har aldrig selv været en ægte fan af genren, men et nummer som twillight har da kvaliteter.

http://www.youtube.com/w…CP4Lhe6E7YY

Forresten. Jeg har fortrudt jeg ikke valgte Reverie/Harlequin Forest, den er lettere at sælge, men nevermind. Opeth er et overflødighedshorn til den, der har tålmodigheden og selvfølgelig smag for den slags...

@Hierro

Fedt, og vildt du gider tage dig tiden. Jeg er selv ret nonchalant med at give mig tid til nye bands/genrer. Her er en sidste, noget helt andet, hvis du vil gøre mig den ære at tjekke dette nummer fra 1977. Det er tongue-in-cheek, no bullshit, røvfedt.

Judas Priest "Dissident Aggressor"

http://www.youtube.com/w…H_mpt8xyZVI

On it

Åh ja....

En intro som mange heavy-bands vist har lavet siden og før.... Lidt á là vi sniger os ind i ly af mørket og kaster vores kapper...

Klassisk guitarspil, som jeg forstår Heavy-genren... Tunge taktfaste gentagelser.. Er der lidt eye of the tiger over guitaren på et tidspunkt? Men ok, sådan skulle det måske lyde engang :-)

I forhold til Opeth, så er det her nummer jo næsten overstået, inden det kom igang, og et eller andet sted, sidder jeg tilbage med fornemmelsen, at det netop aldrig nåede helt igang...

Meget ensformig i sin stil, med undtagelse af guitarsoloen, hvor der blivet givet los...

Jeg er mindre til det her, for jeg synes ikke, vi rigtig kommer nogen vegne...

5/10

Haha fuck

Jeg tror mange nostalgiske headbangers ville nikke skaller efter dig for den. ikke mig selvfølgelig, bevares. Som én skriver; 1977- thrashmetallens fødsel. At trække på skuldrene af Halfords legendariske introvokal er mig uforståeligt, like it or not. En sanger, der rækker ud over metallens snævre rammer var iscenesat for alvor.

Men for at citere teksten; "I face the impregnable wall" ;D

edit: herlig psykedelisk solo. Crappy produktion, men nice trommeabrejde af Les Binks.

Ha ha ha.... Sorry...

Ignorance is Bliz


Du kan få et langt nummer lige i hovedet, kan du....
Du har sikkert hørt det før.. Den udgjorde vist i mange år grundinspirationen i mit band.... I hvert fald kan jeg genkende trommerne...

http://www.youtube.com/w…ure=related


n.b. du behøver ikke høre det hele....

Geeeze... Jeg kan ikke rigtig vurdere den. Pis? Den sagde mig ikke så meget, men hallo, ét lyt... Jeg ville gerne flashe en positiv kommentar om det musikalske håndværk, men jeg har allerede lidt glemt sangen. Men hey, det er mig, der fejler noget, ikke musikken... sikkert.

Her kommer aftenens sidste for mit vedkommende - skal på arb. i morgen:

En rigtig overraskelse...

http://www.youtube.com/w…vgS9Z4Xo-Oc

Må jeg ikke give en klapsalve til Søren Ulrich Thomsen for et digt af uhørt kvalitet.

ps. Sorry med sangen, grrrr...