Jeg kan til gengæld ikke lide akustisk. På den måde i hvert fald. Og jeg synes det er decideret irriterende som koncertelement a la det i U2-klippet. Jeg kan nu ellers godt lide en del af deres numre, især de gamle punkinspirerede, og generelt imponerer det mig, når man kan indtage en genre på den måde og forstå at udvikle sig på den, så man holder sig på toppen. Det synes jeg U2 har formået. Indtil for 10-12 år siden under alle omstændigheder. Nummeret der, "
Stay", får hvad det fortjener i den version, 2/10. I originalversion, selvom det også læner sig op ad akustisk, ville jeg have bedømt det til mindst dobbelt så godt.
Der kommer en Rave-klassiker på nu, eller engleblid progressive er det nok nærmere, men hvem går efterhånden op i de betegnelser? Opus III lavede dette covernummer i 1992, og står for mig som et af de absolut bedste fra den elektroniske scene, i en periode hvor den var i rivende udvikling. Opus III var i øvrigt - som så mange andre på den scene - hardcore feminister, flere årtier inden man begyndte at tale om 3rd wave feminism.
Som bonusoplysning vil jeg fortælle, at jeg en gang har stået ved siden af Kirsty Hawkshaw (sangerinden). Da jeg opdagede det, stivnede jeg i hele min krop, fordi hun er så smuk. Og det føltes som om hun var to meter høj, selvom hun er noget lavere end mig. Jeg tror, jeg blev ramt af akut forelskelse.
"
It´s a fine day":
https://www.youtube.com/watch?v=TjIPzyVlK60