Bosse, nu skrev jeg jo ikke noget om ikke at gide at stemme. Man kan jo have sine grunde til ikke at møde op (udover dovenskab altså).
Man kan jo også vende den om: stemmer man, har man ikke ret til at beklage sig. I det man afgiver sin stemme, accepterer man jo, at alle har én stemme, og at alle stemmer tæller lige meget. Hvordan kan man så brokke sig over, at nogle partier får flere stemmer end andre? Man har jo accepteret spillets regler! Mener man, at folket skal høres, kan man da ikke bagefter beklage sig over, at folket siger noget andet, end det man selv havde ønsket.
Ikke at jeg rent faktisk mener, at man ikke har ret til at brokke sig såfremt man stemmer, men jeg har lidt svært ved at forstå denne nedgroede og bredt accepterede påstand om, at man da i hvert fald ikke skal brokke sig bagefter, hvis ikke man stemmer.
\"Alt er Bastille for den nøgne masse\"