6001: Hvilke forventninger havde du til din nytårsaften?
Hygge med gode venner og en sjov aften for især min store dreng.
6002: Hvordan levede din nytårsaften så op til de forventninger?
Fuldt ud.
6003: Hvilke forventninger har du til dit liv i 2010?
Jeg ser frem til at se min datter, som nu er fire en halv måned, lære at kravle og gå. Desuden kommer hele familien til at leve sundere end sidste år, og så skal der spilles noget bold igen.
6004: Såfremt du ligefrem lavede et nytårsforsæt, hvordan er det gået hidtil?
Jeg har været clean for sodavand og slik siden natten til 1. januar, hvilket er ret stort, selvom der kun er gået tre dage. Målet er at nå frem til min fødselsdag midt i marts uden indtagelse af de to ovennævnte laster.
6005: Hvilke af de tre store ligaer kommer til at trække de største overskrifter i de igangværende transfervindue?
Jeg så gerne et spektakulært Ribery-skifte, men jeg tror, det bliver en stille omgang. Dog kunne jeg godt forestille mig, at en profil fra Serie A røg en tur til England.
6006: Hvilke(n) af de danske klubber kommer til at indgå i den mest opsigtsvækkende handel?
Esbjerg.
6007: Kommer vi til at se konkurser i divisionerne eller ligaen i DK i 2010?
Spiller Frem stadig?
6008: Bliver 2010 for dit vedkommende bedre end 2009?
Jeg er altid optimistisk, så ja, naturligvis.
6009: Hvorfor/hvorfor ikke?
Fordi jeg er optimist.
6010: Er Zola fortsat manager for West Ham når vi når september?
Ja, jeg tror, han redder dem og bliver på posten.