Redigeretman 30. maj 2011
8031: AGF er tilbage i Superligaen. Hvilke forventninger har du til det ?
Ikke det store spillemæssigt, men udenfor banen "brillerer" de vel endnu engang. Jeg tror, at de bliver nummer 8, men om den berygtede second season går lige så godt, kan jeg godt tvivle på deres historik in mente.
8032: Foråret kører på sidste vers. Har det indfriet de løfter dets ry giver ?
Det danske forår har da vejrmæssigt været nådigt i år, tænker jeg. Så ja, det har skam været et fint forår.
8033: Jesper Grønkjær siger farvel. Hvad synes du om hans karriere ?
En af de bedste driblere Danmark endnu har set og vel sagtens den bedste spiller i Superligaens historie.
8034: Hvilken ny dansk musik kan du anbefale, at man lytter til ?
Artificial Brothers. Ellers hørte jeg bands som Grey Cats Are Red og Orange Extended på Aftryk Festival. De kan godt blive meget store.
8035: Hvilket land vil du anbefale, at man får oplevet inden leen slår til?
Danmark. Ellers er Frankrig, da et dejligt sted at opholde sig. Barcelona er nu også fint.
8036: Hvilket VM i fodbold har gjort størst indtryk på dig ?
2002 var det første VM, som jeg rigtigt fulgte med i. Det var stort, men ellers er 1998 vel det mest velspillede. Der var også en fodbold, som ikke var lettere end en ballonbold.
8037: En forhutlet mand (Halil?)stjæler en æske kringler og en sandwich i supermarkedet. Du er eneste vidne. Hvad gør du ?
Den er godt nok svær. Jeg tror ikke, at jeg ville tilkalde personalet i første omgang, men jeg ville vel påtale overfor manden i første omgang, at han skulle ligge det tilbage.
8038: Brugerbetaling på lægebesøg ? God eller dårlig idé ?
Jeg synes, at det er noget af en faldgrube. Vi har en høj progressiv skat i Danmark. Hvis en basisydelse - det mener jeg nu engang at gratis lægehjælp er til den "pris"- som lægehjælp skal skæres væk, så vil jeg være meget skeptisk.
8039: Hvilken film ville du gerne have haft en rolle i ? Og hvem skulle du have været ?
Wayne i Wayne´s World
8040: Mladic fanget. Hvem så du gerne man også slog en klo i ? Behøver ikke at være en kendt.
Den er svær. Der er skam nogle højreradikale personer i Danmark, som de gerne måtte tage for min skyld. Dette skal selvfølgelig ses sagt med et glimt i øjet.