Snak

Jeg er på Kaffes hold. Og jeg bliver kun endnu mere skeptisk, hvis spørgsmålet ikke handler om døden, men det at dø.

89590: Hvad er din kæreste ejendel?
For så vidt at venner og familie ikke kan betegnes som ejendele, må det nok være, hvad jeg har af vin og bøger om vin.

89591: Hvor har du fået dit bedste måltid mad (og hvad var det)?
Hos min bedste ven. Det var en stor gryde Cassoulet efter Cardenaus opskrift (http://www.gastro.dk/Gal…-Cassoulet/).

89592: Hvad vil du gerne huskes for?
De gode stunder, jeg har haft med andre i forskellige sammenhænge.

89593: Hvornår har du sidst været rigtig bange?
Sidst jeg sad i et fly - vanvittigt højt oppe i luften!

89594: Hvis du kunne gøre noget om, hvad skulle det så være?
Så ville jeg have afsat mere tid til at finde indre ro, ligesom jeg ville have været mere nøgtern og mindre paranoid i sociale sammenhænge.

89595: Hvilket sted, ville du anbefale andre at rejse hen?
Langt fra alfarvej.

89596: Hvad har du lært af din far?
At holde af mad og vin - især den franske. At skyhøje ambitioner og jagt på succes/anerkendelse sjældent er foreneligt med det gode liv.

89597: Hvilken egenskab værdsætter du mest hos andre mennesker?
Den kærlighedsrelaterede evne til - i stor eller lille målestok - at ofre sig for andres skyld.

89598: Hvordan starter den perfekte dag for dig?
Jeg har fridag. Jeg føler mig frisk og rask, og de nærmeste har det også godt.

89599: Er du bange for at dø?
Ja, for at dø "i utide". I hverdagen mere for dét, jeg relaterer til døden - f.eks. at få kræft, at "mit" fly styrter, etc.

89590: Hvad er din kæreste ejendel?

Mit hus, særligt når det er minus grader.

89591: Hvor har du fået dit bedste måltid mad (og hvad var det)?

Der har været mange gode oplevelser gennem årene

89592: Hvad vil du gerne huskes for?

Positivitet og glæde


89593: Hvornår har du sidst været rigtig bange?

Det mindes jeg ikke

89594: Hvis du kunne gøre noget om, hvad skulle det så være?

Ikke at have været en narrøv i folkeskolen

89595: Hvilket sted, ville du anbefale andre at rejse hen?

Indien

89596: Hvad har du lært af din far?

Ikke at begå selvmord det er en tåbelig løsning

89597: Hvilken egenskab værdsætter du mest hos andre mennesker?

Ærlighed og ironi

89598: Hvordan starter den perfekte dag for dig?

Under en dyne.

89599: Er du bange for at dø?

Jeg er betydeligt mere bekymret for hvornår

89590: Hvad er din kæreste ejendel?

Noget så kønsløst som min bærbare computer.

89591: Hvor har du fået dit bedste måltid mad (og hvad var det)?

Dem har da været mange af.

Den bedste helheldsoplevelse var da fruen og jeg fik et par selvvalgte hummere på stranden på Bali. Iskold hvidvin, solnedgang og små balinesiske strandmusikanter på ukulele og harmonika. Klichefyldt, men effektivt.

89592: Hvad vil du gerne huskes for?

Det venter jeg lige et par år med at svare på.

89593: Hvornår har du sidst været rigtig bange?

Set i bakspejlet har der været en del hændelser hvor alarmklokkerne burde have ringet. Manglende ædruelighed i de pågældende situationer har dog taget toppen af den værste frygt.


89594: Hvis du kunne gøre noget om, hvad skulle det så være?

Min dovne livsindstilling. Hvornår den første gang viste sit dumme ansigt er jeg dog i tvivl om.


89595: Hvilket sted, ville du anbefale andre at rejse hen?


En bilfri bounty ø på Filippinerne.


89596: Hvad har du lært af din far?


At livet er for kort til smålighed.


89597: Hvilken egenskab værdsætter du mest hos andre mennesker?

Humoristisk sans.


89598: Hvordan starter den perfekte dag for dig?

For et par år siden har det nok involveret en morgenpind og en komfortabel position i sofaen. Nu om stunder kan et glas friskpresset juice og en kop kaffe godt klare cuttet.

89599: Er du bange for at dø?

Det tænker jeg ikke over, så det må blive et nej.

andib.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår den skelnen.
At fokusere udelukkende på det at dø uden samtidig at forholde sig til selve døden og den intethed, den implicerer, giver i min verden ingen mening.
Selvfølgelig tænker jeg også på de omstændigheder, det kommer til at ske under, og jeg vil da meget hellere dø ved pludselig at falde om efter at have foretaget mig noget, jeg rigtig godt kan lide, end efter års smertefuld sygdom, og det er jo helt reelt, at man lægger vægt på det. Men hændelsen markerer jo noget af en transition fra eksistens til det modsatte; et efter min mening noget mere fyldigt emne end spørgsmålet om hvordan.
Måske er det derfor, altså pga. det meget svært forståelige ved døden, man vælger at ikke at tage stilling til det. Men er det ikke fornægtelse? Eller uegentlig livsførelse?

Alle mennesker vil i bund og grund frygte døden (ellers ville begrebet dødssociologi næppe have sin gang på jord). Jeg forstår derfor også glimrende Kaffes skepsis. Spørgsmålet er bare, hvordan man som menneske vælger at forholde sig til denne dødsangst.

Jeg hører helt klart til dem, der siger, at man skal gøre sig klar til at dø, for at kunne gøre sig klar til at leve. Og derfor frygter jeg ikke at dø til dagligt, defineret som om, at det på nogen som helst måde kommer til at påvirke min gang på jord; dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke kan ske hændelser, der kan få følelsen frem igen.

En motorcykel-daredevil fra 1930´erne, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, sagde engang i et interview, at "det værste der kan ske ved det jeg laver er jo, at jeg risikerer at dø af det - og det sker jo nok alligevel". Siden hen har jeg selv fundet ud af, på det personlige plan, at den tilgang gør lykkelig.

At man ikke frygter døden behøver vel ikke nødvendigvis være et udtryk for manglende refleksion eller dybsindighed. Det kan vel i ligeså høj grad skyldes at man som den største selvfølgelighed har accepteret at den er uundgåelig og derfor ikke noget man belemrer sin tankevirksomhed alt for meget med.

De fleste er da sikkert ikke kontant bange for at dø, men kategorisk at afvise at være bange for døden tolker jeg som en usædvanlig god selvindsigt - en selvindsigt, der dog virker til at være ret udbredt her i tråden.

Helt konkret og lavpraktisk set er det vel for manges vedkommende et spørgsmål om først at være i en konkret situation, hvor døden er en reel risiko, at man er eller bliver bange for den. Eksempelvis hvis man får konstateret kræft eller anden livstruende sygdom.

Men er det ikke fornægtelse? Eller uegentlig livsførelse?

Lidt som når jeg ikke forholder mig til at jeg skal op på arbejde, når jeg sen aften ligger i sengen og har en hyggestund med kæresten? Det omend dagen og timen, for nu at svinge et par bibelske klassikere indover, er mig kendt, hvilket den ikke er med døden?
Det slår mig som en smule komisk, at personer som bruger dagligdagen på at tænke over fundamentalt eksistentialiske begreber som liv og død til et angstfremkaldende niveau, kan være så hurtige til at påføre deres virkelighed til andre, samt behæfte den med følelser som burde passe til.
Naturligvis har jeg tænkt over døden og har ligeledes haft den tæt inde på livet. Jeg har dog også mødt så mange opfattelser, at jeg ikke ser nogen grund til at advokere for min opfattelse af liv og efterliv, eller fraværet heraf, som den eneste rigtige, da det bliver helvedes svært at bevise. Der findes sågar folk som mener at døden er en overgang til noget bedre. At slå det hen som fornægtelse, eller uegentlig livsførelse, var jeg kommet frem til konklusion at døden er ophøret af eksistens, slår mig som en god del dømmende og ikke så lidt hovent. Uanset ville min opfattelse næppe gøre deres livsførelse uegentlig, så længe de har en anden.

Hvordan ved du at du ikke allerede er død? Hvordan ved du at der absolut intet er efter døden? Jeg svarer på at jeg ikke frygter døden som sådan, men mere det som fører frem til den. Det er ting jeg kan forholde mig til. Resten er uvished og omend det kan være skræmmende, er det ikke noget jeg frygter. Jeg tenderer svagt mod den store intethed, men det er netop også det.. intet. Jeg har svært ved at frygte noget som jeg, ud fra min begrebsopfattelse, ikke kommer til at opleve, da det netop er et ophør af eksistens. Er det muligt at det du føler som frygt, for andre bare er en overordnet modvilje?