41: Er det for mænd de syv års længere forventet levetid værd at bo sammen med en partner? Begrund gerne dit svar.Jeg tror de færreste ser det som et trade-off. For de fleste er det formentlig en sidegevinst de slet ikke tænker over eksisterer.
42: Hvor mange venner har du? Og hvor mange af dem kommer fra Vejle? Og hvor mange har du haft i mere end 10 år?Det kommer an på hvordan man definerer det. Hvis det er nære venner, der har min fortrolighed, er det omkring 7-8, hvoraf jeg har kendt to i over 10 år. Ingen af dem kommer fra Vejle.
43: Ole Bornedal. Hvad skal vi dog sætte ham til?Man skal næppe udstyre ham med ca. 170 mio. kr. til at lave tv-serie for. Det er en ok idé at lave en serie (eller film) om 1864, men udførelsen finder jeg ret ringe.
44: Beskriv dine følelser efter at have set følgende: http://youtu.be/h1-vcEwzNbk
Kvalmende. For meget form, for lidt indhold. Og så HADER jeg i øvrigt skatere.
45: Hvordan vil du beskrive dit forhold til at arbejde sammen med andre mennesker?Jeg kan bedst lide at fordybe mig alene først, for derefter at udveksle idéer osv med andre. Isolation giver en dybere forståelse af tingene, end hvis man sidder i en gruppe. I hvert fald på mit studie.
46: Hvem mangler DR at fyre, før du er tilfreds?Hvis de privatiserede det, ville jeg være fuldstændig ligeglad.
47: Hvad er det fedeste, du har sagt i en presset situation? (Eller hvis du er som mig: det fedeste, du bagefter kom i tanker om, du kunne have sagt?)Jeg er elendig til at komme med comebacks, men kan til gengæld bruge langt tid på at tænke over, hvad jeg SKULLE have sagt. Det er dog sjældent at jeg er i konfrontationer med folk, hvor det er nødvendigt. Mon ikke jeg har sagt noget sejt engang i en brandert? Det vælger jeg at tro på.
48: Har du tænkt dig at stemme ved næste valg? I bekræftende fald: hvorfor?Ja. Der er trods alt relativt stor forskel på de enkelte partier, så alle mennesker burde have præferencer for, hvis ikke et parti, en blok.
49: Hvilken offentlig person taler det flotteste danske? Begrund venligst.Den er svær. Jeg synes Jørgen Leth er en god taler, men det bunder i højere grad i hans stemme, end hans sprog. (Jussi har i øvrigt ret, det hedder flotteste
dansk)
50: Hvornår har du sidst gjort dig skyldig i ableism? Beskriv situationen. Det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort. I hvert fald ikke mens der var en handicappet inden for rækkevidde.