Jeg tror ikke, QuantumScape kommer op omkring de 40 USD igen inden for de næste par år. Der har været ekstremt meget hype omkring SPAC´s i den periode, hvor QS lå højt, men nu er SPAC-scenen blevet oversvømmet af skrammel, og folk er blevet mere skeptiske.
Jeg synes, QuantumScape lugter lidt af luftkasteller. Vi ved vel reelt ikke, om QuantumScapes teknologi kommer til at kunne udnyttes kommercielt? Og selv da kommer et pilot plant tidligst op at køre i 2024. Det er længe at vente på noget, der måske virker.
Jeg tror ikke rigtig på solid-state og satser på semi-solid (har en pæn sjat i FREYR Battery). Det er mindre flashy, men til gengæld virker skidtet, og den norske stat bakker op på alle leder og kanter, da de har brug for et nyt industrieventyr, når oliehanerne engang skal drejes i.
Når det så er sagt, vil jeg ikke nødvendigvis anbefale at købe FREYR lige nu, da den kun lige er kommet på NYSE, og der ligger stadig en masse unoterede norske aktier og venter på at blive konverteret til de amerikanske. Så den kan snildt tage et dyk endnu.
Midtjylland!