2025 har været mit klart bedste investeringsår med et afkast på 24%. Det er jeg MEGET tilfreds med. Særligt da jeg forsøger at undgå de (i mine øjne overvurderede) store Amerikanske tech-aktier.
Det skal dog siges jeg i slutningen af 2024 (inden hypen) lavede et meget spekulativt bet på aktier i tre selskaber der arbejder med kvantecomputere. Jeg smed kun 5.000 kr. i hver af selskaberne, og tænkte de bare skulle ligge nogle år indtil kvanteteknologien ville vinde mere indpas - til min store overraskelse steg de allerede helt vildt i 2025. Et af selskaberne Quantum Computing var på et tidspunkt oppe med 3.000% (desværre havde jeg solgt det meste allerede før 1.000% :-) )
Ellers er jeg ret tungt investeret i et selskab der hedder Colonial Coal. Jeg har været investeret i selskabet i 4-5 år og endelig ser det nu ud til der er ved at ske noget. I bund og grund er der tale om en selskab der ejer et stykke jord i Canada hvor der ligger en masse kvalitetskul som anvendes i processen til fremstilling af stål. Casen går på, at jorden bliver solgt til f.eks. et indisk eller kinesisk mineselskab, da begge lande har hårdt brug for kvalitetskul, da der vil være stor efterspørgsel på stål i de kommende år.
Aktien handler i øjeblikket omkring kurs 3 - hvis der som håbet kommer en køber, forventes det, at kursen stiger til et sted mellem kurs 7 og 12. Risk/reward ser god ud, men det er en meget usikker investering.
Det er for øvrigt en ung (og yderst grundig) mand der hedder Philip Gunst som har talt meget om dette selskab. Philip Gunst har spillet fodbold på rimelig højt niveau, og er omtalt flere gange på bold.dk - bl.a. i denne artikel fra 2021, hvor han måske fremstår en kende arrogant ;-).
https://bold.dk/fodbold/nyheder/ks-anfoerer-forlader-hvidovre-goer-lidt-ondt/