Snak

Mere indhold efter annoncen
Renovering af hus er absolut også en måde at investere.
I København er huse og lejligheder steget 25% i 2025. My mind is blown!
Man kan så argumentere om hvordan det er en investering, siden man altid skal have noget at bo i. Men steget, det er de!
Har postbuddet stadig råd til at bo i København?

Lau Svendsen, det er ham ja :-) En sjov type synes jeg. Jeg følger heller ikke hans råd, men lytter dog opmærksomt på hvad han ævler om, for han virker skarp på en del områder.
Det er han helt bestemt også. Han har mange interessante pointer og er generelt meget vidende om mange sektorer.

Så længe du zoner ud, når han siger "FAANG", for så er han i sine følelsers vold.
Midtjylland!
Er det ellers noget I gør i, altså lytte til folk der er indenfor branchen og mere eller mindre lever af det?
Da jeg startede min rejse med investeringer, brugte jeg timer, hvis ikke dage, på at se diverse youtube kanaler.
Jeg kan sige, at det ikke var den største succes, da det for det meste er Amerikanere der giver gode råd. Der er en kæmpe forskel på hvordan en Amerikaner og en Dansker kan investere.
Efter noget tid (og penge), fandt jeg ud af at alle anbefaler at man køber en ETF og holder sig til den/disse.
Det syntes jeg var en smule kedeligt, så jeg tog i stedet en ETF der historisk har gjort det fornuftigt, fik alle dens positioner på et excel, og gik så i gang med at finkæmme de forskellige aktier, hvorefter jeg sorterede dem fra jeg ikke mente var værd at have.
Det har taget en del af min tid, men jeg mener selv, at jeg nu har fundet det der passer til mit humør.
Indtil videre har jeg som skrevet, 470 forskellige aktier som alle er nogle jeg stoler nogenlunde på.
Hver tredje måned luger jeg ud og finder nye, hvis der er nogle der har underskud på over 20%.
Det har indtil videre, givet omkring 2% i måneden af vækst, og omkring 0,4% i udbytte hver måned.
Den lave udbytte, kontra værdi, er simpelthen fordi porteføljen vokser for hurtigt.
Hvis dette fortsætter, er planen, at jeg skal have en daglig indtægt fra udbytte, på omkring 250 kroner om dagen når jeg går på pension. Jeg er spændt på om jeg kan holde masken, hvis der i nogle måneder er nedtur!
Jeg brugte enormt meget tid på at sætte mig ind i tingene omkring coronatiden. Der lyttede jeg også gerne til Millionærklubben osv. Da bankerne begyndte at køre negative indlånsrenter i stor stil, blev jeg simpelthen gal over at have penge stående, som kostede mig penge. Det tænkte jeg, jeg måtte kunne gøre bedre.

Da jeg ligesom syntes, jeg havde forstået det grundlæggende og investeret det, jeg gerne ville, gik jeg mere ned i tempo. Min portefølje er ret balanceret nu, og den skal gerne bare ligge og passe sig selv. Jeg sælger lidt hist og her, hvis en position vokser sig for stor, eller jeg har nået mine personlige mål på enkelte specifikke aktier, jeg fornemmer et vist loft på.

Nogle gange sælger jeg tilpas meget til, at jeg har tjent hele den oprindelige investering hjem, og så beholder jeg gerne en lille rest for sjov. Så kan de "gratis" aktier ligge og hygge sig. Det giver måske ikke mening for de fleste, men det gør det i mit hoved.

Det kan så være, jeg flytter nogle af de frigivne midler over i andre sektorer, hvis der sker noget i verden, som kalder på store forandringer. Forsvarsaktier f.eks.

Teknisk analyse og den slags er hokuspokus for mig. Det bruger jeg ikke tid på. Jeg forventer måske at lave omkring 5 handler i løbet af et år.

Alt i alt har jeg ikke investeret mere, end jeg kan tåle at tabe, og der kan gå flere uger, hvor jeg ikke tjekker beholdningen. Kommer der en krise, er det selvfølgelig surt, men jeg tror ikke på, jeg kan time markedet, og mon ikke der kommer en optur på den anden side igen.
Midtjylland!
Annonce