Snak

Mere indhold efter annoncen
Kan nogen kaste lys over hvad der foregår med SAS´ emission?
For nuværende handles:
-Tegningsretter SAS AB TR: 0,28 SEK (tegningskurs 1,16 SEK)
-Og aktie kurs er SAS AB: 2,758 SEK

Således har man ret til at købe en aktie til 0,28 + 1,16 = 1,44 SEK som kan handles fra 3 november. Hvordan stemme det overens med at kursen i dag er 2,758. (Jeg går ud fra man kan sælge sine aktier idag men stadig have dens tegningsretter?)

Endvidere, når emissionen er gennemført, vil der være (se side 5: https://www.sasgroup.net/files/documents/recapitalization/2020-08-14/Investor-presentation-Revised-Recapitalization-plan.pdf):
-Antal aktier efter: 383 mil. gamle + 7.306 mill nye = 7.689 mill total
-Egenkapital efter: 1,07 m.SEK markedskurs i dag + 14,25 m.SEK nyt kapital indskud = 15.32 m.SEK total
-Således bør aktiekursen alt andet lige blive 15.32/7.689 = 1,99 SEK.
-Det virker derfor mærkeligt man kan købe en fremtidig aktie idag til 0,28 + 1,16 = 1,44 SEK?

Markederne plejer ikke at tage fejl i prissætning, hvor er det jeg begår fejl?

Noget helt tredie er, at danske og svenske tegningsretter handles til vidt forskellige kurser, ligenu 0,078 DKK og 0,28 SEK – det burde da handles til samme pris da tegningsretten er for samme aktie?

Jeg kan ikke rigtigt få noget til at give mening...
Brønshøj Boldklub
Per Hansen fra Nordnet har svaret på spørgsmål omkring netop SAS og deres kapitaludvidelse.

https://www.youtube.com/watch?v=IX-I7-4t1GY&feature=emb_logo
Tak Friedman.Jeg så faktisk klippet tidligere i dag. Jeg tog chancen og købte nogle danske tegningsretter i går, og hvis det ikke går som jeg forventer, lærer jeg i det mindste af det. Forhåbentlig :-)
Brønshøj Boldklub
Frakørsel, 2 ting hvor din ligning ikke holder:

1) du går ud fra at kurs/indre værdi vil være lig 1 i dit regnestykke og dette bliver ikke tilfældet med SAS.

2) når du tegner nye aktier får du ikke den eksisterende SAS aktie, men derimod en midlertidig aktie, der handles særskilt i perioden efter tegning indtil den midlertidige aktie slås sammen med den oprindelige aktie. Indtil da handler disse to aktier, i samme selskab, med forskellig presning. I perioden frem til fusionen af de to aktier ses det ofte, at der kommer pres på prisen (vi ser det ret tydeligt i kursen i dag også) hvis arbitragemuligheden er for stor.

Idet du er "låst" til den midlertidige aktie frem mod fusionen med moderaktien kan du ikke agere på den prisforskel du nævner og dermed er arbitragemuligheden typisk forsvundet når fusionen sker.

Det sås ret tydeligt ved B&O kapitaludvidelsen tidligere i år.

Det der typisk kan være god idé i er, at sælge både moderaktien og tegningsretterne hurtigst muligt og så opkøbe sidst i tegningsperioden, idet bankerne ofte forpligter sig til at sælge tegningsretter ud for de kunder, der ikke ønsker at tegne. Dette sker sidst i perioden og sætter stort pres på aktien. Det kan blandt andet være det der skete i dag.
@Tue69
Endnu et godt indlæg fra dig :-)
Har du mulighed for at uddybe:
1) du går ud fra at kurs/indre værdi vil være lig 1 i dit regnestykke og dette bliver ikke tilfældet med SAS.
Hvorfor forventer du ikke et 1-1 forhold? skulle det være fordi du forventer at den nye indskudte egenkapital ikke vil leve op til markedets afkastkrav (kaster gode penge efter dårlige penge), eller hvad skulle den gode forklaring være?

Jeg valgte at købe danske tegningsretter ud fra betragtningen at den danske tegningskurs (inkl. tegningsret kurs) var lavere end den tilsvarende svenske, lavere end nuværende aktiekurs, og lavere end egenkapital værdi efter emission (obs din pkt 1 kommentar). Jeg ville forvente at kursen efter 3 november lander er sted ml. Tegningskurs 1.44 og nuværende kurs, som efter dagens fald er 2.26. Jeg forstår at der ikke en ægte arbitrage mulighed (risikofri investering) fordi jeg er låst indtil 3 november, men forskellene i går var så store, at jeg ser det som en risiko jeg gerne tager. I alle fald bliver det sjovt at se hvad der sker.

Endnu engang, tak for det fine svar!
Brønshøj Boldklub
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Der kan være flere forskellige forklaringer på lavt kurs/indre værdi, men typisk er det lave forventninger til indtjeningen der er afgørende. Det passer jo fint til SAS´ situation pt.

Jeg mener at gennemsnittet for europæisk luftfart ligger omkring 0.55-0.6 lige nu, så du skal skære 40 procent fra ift. 1:1 betragtningen. Jeg kan lige tjekke senere, hvad SAS handlede på inden da, men mener også det var deromkring.

Afslutningsvist så vær opmærksom på at tegningskursen ikke er fastlåst på den danske del af udvidelsen endnu. :)

Jeg krydser fingre for at kursen holder til du kan slippe dem - Jeg er helt enig med dig i, at forholdet pt ser skævt ud.

Generelt er det spændende at følge de udvidelser. Der kan laves rigtig fornuftige penge, specielt for eksisterende investorer, hvis man handler relativt tidligt i forløbet. :)

Personligt er jeg stadigvæk noget nær all-in på tech. På et eller andet tidspunkt skal vi se, at fokus skifter fra de stabile papirer til Value-segmentet (industri/Finans/auto mm) men jeg tror ikke vi er dér de næste 3-6 måneder.
SAS´s bogførte egenkapital er negativ ved seneste kvartals rapport - så P/B bliver en sjov størrelse :-) Det med at tegningskursen ikke ligger fast på den danske del, har det ikke udelukkende noget at gøre med at SEK/DKK valutakursen ikke kendes endnu?

Jeg syntes aktier ser ualmindeligt dyre ud for tiden - f.eks. målt på P/E størrelser, og jeg syntes egentlig ikke indtjeningen er lav, så jeg slapper lidt af med indkøbene :-)
Brønshøj Boldklub
Jo Det er en mindre ting, men det gør det en lille spids mere bøvlet at lave arbitragehandel forud for tid så SEK er en faktor.

Jeg synes egentligt ikke at aktiemarkedet er så dyrt igen. Jovist det har været drevet af IT og Tech, som driver markedsprisen godt op, men rens for FAANG aktierne, så er det ikke så tosset igen.

Jeg er heller ikke stor fan af, at man bruger almindelige nøgletal på flere af de store Tech-selskaber. Et godt eksempel er Apple, hvor analytikerne i årevis har forsøgt at regne den hjem på antal solgte enheder, men det spænder så meget mere vidt end det. Amazon som stjerneeksemplet. Og i et marked hvor selskaber rettet mod sekulær økonomi trives, så har jeg svært ved at se meget bedre bud.
Held og lykke med aktierne. Og det er spændende, at debattere med dig - god aften :-)
Brønshøj Boldklub
Er der nogle der kan bekræfte, at ejerskab af 400 SAS aktier også efter emissionen giver aktionærfordele på SAS rejser?
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Annonce