Snak

Aktier er nok det mest fornuftige så længe det går godt, men nok også det kedeligste.

Det kommer nok an på hvor nørdet man er. For mit vedkommende har jeg gennem mine investeringer stiftet bekendtskab og tilgenet mig viden indenfor områder, som har vist sig senere hen at få min interesse. Derudover er der de makroøkonomiske påvirkninger som gør, at jeg er nødt til at holde mig mere opdateret om samfundsforhold mv.

Eksempelvis har jeg måtte i kval af mine aktier i Equinor holde lidt øje med de politiske agendaer i Norge, hvilket jeg jo ellers aldrig ville gave gjort.

Jeg har sparet siden jeg fik min føste lønseddel, sådan i grove træk. 12% var det dengang, hvor målet var altid at kunne have en månedsløn stående på kontoen. Nu er det lidt anderledes, hvor alt overskydende sættes i noget. Jeg har det meste i fond og obligationer. Hvis ikke man sidder på enorm portefølje eller kører med stor risiko, er det typisk nemmere at tjene pengene ved at arbejde end at slå markedet. Jeg har en midre portefølje som jeg leger med og så har jeg de senere år lavet en del egenkapitalindskud i projekter jeg tror på. Det er lidt sjovere, synes jeg, da man er tæt på.

Som Sir. C., nævner, er pension ofte et smart sted at starte grundet skattefordele. Videre er der mange der glemmer at skele til dyre renter på billån og andet, før de begynder at se på sparing.

Hvis man godt kan lide at betale 2-2,5% skat på sine sparepenge, uden at se nogen forrentning, skal man selvfølgelig bare lade dem stå på kontoen.

Videre er der mange der glemmer at skele til dyre renter på billån og andet, før de begynder at se på sparing.

Enig med dette.

Generelt er det selvfølgelig fint nok at investere 20.000 kr. i aktier, og det kan selvfølgelig blive den vildeste investering i ens liv hvis man er god / heldig. Men henset til de udgifter der trods alt er med at investere, så er chancen for et rimeligt afkast begrænset.

Jeg ser det som en bedre forretning at spare mere op, og herefter lave en egenhændig investering i noget, som man i grove træk selv skal bruge eller kommer til at råde over (Fast ejendom, løsøre, indskud i lån mv.).

Det kommer selvfølgelig meget an på hvor man er i livet. Hvis man ikke har eller skal have nogle af de ovennævnte ting indenfor en længere årrække, så skal man selvfølgelig finde andre steder at investere sine penge. De skal ikke stå i banken.

Generelt vil jeg kun råde folk til at investere så lidt i aktier, hvis det er for at lære det at kende. Såkaldte "billige lærepenge".

Jeg begyndte med lidt aktier for fem-seks år siden, primært pga. spænding, da jeg var blevet dødtræt af den spiludbyders hjemmeside jeg benyttede til samme formål.

Jeg kører efter Klods Hans-princippet, hvor jeg køber aktier i foretagender jeg umiddelbart synes lyder spændende, enten pga. den underliggende ide eller fordi de er blevet smadret godt og grundigt, og så lader jeg dem egentlig bare være i et godt stykke tid. Jeg køber en del, så jeg har en ret god spredning. Det vil være synd at sige, at jeg har decideret forstand på det, men markedet (markedet!) har jo været ret gunstigt de seneste år. Mit største problem er at sælge på det rigtige tidspunkt, men det er nok ikke så usædvanligt, så det ender egentlig bare med at jeg har mere og mere investeret. De få gange jeg har forsøgt at være proaktiv og sælge på et gunstigt tidspunkt, har aktierne sgu altid taget himmelflugten sidenhen. Jeg solgte fx Apple til omkring 96 USD. Godt arbejde, der.

Jeg har efterhånden en ret stor del af mine midler placeret i aktier, og er også begyndt at tænke på, om jeg måske skulle geare lidt ned mens legen er god. Jeg har ikke investeret mere end jeg kan tåle at miste for så vidt angår det daglige liv, men jeg vil da nok få en smule ondt i mavsen af at se opsparingen fordufte alligevel.

Jeg kan godt se ideen i at investere for pensionsmidler, men jeg magter ikke tidshorisonten. Når regeringen endelig tillader jeg går på pension, er det ikke usandsynligt at jeg allerede er død. Jeg kan slet ikke kapere tanken om at spinke og spare og skatteoptimere med min pension bare for at gå i graven. Så jeg investerer for frie midler og prøver at tænke over ting at bruge pengene på på kort sigt (meget i stil med forrige indlæg). Det er også svært at vide, hvornår man alligevel står og skal bruge pengene, fx når ens kone har ordnet naboen, og man skal købe hende ud af huset.

Jeg har i øvrigt ca. halvdelen af min formue forvaltet andetsteds, da jeg godt er klar over jeg ikke aner hvad jeg laver. Først ved Danske Bank, og det må jeg på det kraftigste afbefale alle og enhver, og nu i stedet ved en anden bank der også bestyrer pension. Det er dyrt, men også "sikkert", og så er det overskueligt, også i forhold til skat.

Fedt at få solgt Chemometec til 270, og hive 70% profit hjem. Altså indtil man ser den senere kommer over 290 samme dag. Åh, den skønne bagklogskab....

Haha gjorde helt det samme. Jeg havde nogle kontanter som jeg har lavet hit and run på Chemometec med og solgte også der og hev gevinsten hjem. Blev rimelig stram i betrækket da jeg så at jeg kunne have scoret 12.000 kr mere ved at beholde nogle timer.
Jeg har den dog stadig på pensionen, så skal ikke tude for meget.

Er farlig at tænke sådan. Næste gang ender man så med at sidde på noget for længe, hvor det så slår i den anden retning.

Fuldstændig, men svært at lade være med ikke at tænke sådan. Jeg kan dog sagtens sove om natten, det har på alle måder været glimrende, men man vil jo gerne have mere.

Jeg har aldrig rodet med aktier men har tænkt tanken et par gange.

Men ellers har jeg god tro på fast ejendom. Hvilket indtil videre ikke er helt skidt. Huset vi bor i nu er steget 30% siden vi købte for 5 år siden her kan man nok sige at oliekrisen har gjort sit, i forhold til boligpriserne på forstæderne til Oslo, derudover har jeg en lejlighed jeg købte som prospekt, hvilket også umiddelbart ser ud til at have været en god forretning. Og så har jeg et mindre sommerhus i DK der formentlig aldrig bliver en guldgrube, men ideen, er at når man er pensionsmoden så kan man sælge hus og lejlighed og så slå sig ned i sommerhuset. Og så have en god økonomi til otiummet.

Fast ejendom er fornuftigt nok, men er naturligvis geografisk og "politisk" afhængig. Videre er det noget mere omstændelig at omsætte. Den proces blev jeg træt af for længe siden, især fordi den involverer andre mennesker og de der pikhoveder som kaldes ejendomsmæglere.