Det afhænger af hvem der bliver valgt som republikansk kandidat. Der er en hel del temmeligt bizarre kandidater, eks. Palin, Bachmann og Barbour, som i nogen kredse (Tea Party og/eller den yderligtgående religiøse højrefløj) vil stå stærkt, men som alt andet end lige ikke står ret stærkt i den brede befolkning.
Jeps. Kigger man på USA bredt funderet med GOP-øjne, så udgør Tea Party-bevægelsen internt i partiet ikke en så stor styrke, så de burde kunne vinde nomineringen (det ville kræve, at alle de andre kandidater smadrede hinanden og Tea Party omvendt kunne stille med én utvetydig kandidat).
Jeg tror ligesom du også på Romney som kandidat i den sidste ende - han er tilpas middelamerikansk i sin fremtoning (han minder lidt om de amerikanske filmpræsidenter), han er nogenlunde moderat og han er ikke en Obama kan slå af vejen som værende en lunatic. Han er under alle omstændigheder tættere på den almindelige amerikaner end Obama nogensinde har været (Obama fik, da han var mest populær, 44% af de hvide stemmer). Eventuelt med Mike Huckabee som running-mate og repræsentant for de religiøse højre, så vil jeg gå så langt som til at sige, at de er favoritter.
Vi kommer ikke udenom, at Obama levede på en drøm, som nu i de fleste amerikaneres øjne er brast. Ordene var flotte, men virkeligheden var en anden. Man kunne ikke trumfe igennem med et solidt flertal (han gav i de første to år eksakt det modsatte af, hvad han lovede - det er i al fald opfattelsen), og det der skulle være vindersagen - sundhedsreformen - er endt godt og grundigt i rabatten i befolkningens opfattelse. Det må næsten være muligt at finde en platform, der kan trumfe det.
Ret beset må Romneys ståsted også alt andet lige være mere naturligt for USA end undtagelsen Obama.