Det virker nærmest for mærkeligt at skulle forklare, men du får altså ikke ekstra point for at i skrive i en spydig, nedladende og møg arrogant tone til en fremmed på internettet.
Ton ned, ellers kommer vi ikke ret meget videre.
Så nu er det min "tone", der skal være undskyldningen? I stedet for at ville diskutere problemstillingen, så vil du nu direkte til at diskutere mig som bruger? Og du mener, at jeg er skinger?
Punkt 1: Du har påstet, at man er faldet helt ud af det amerikanske samfund og har kæmpestore problemer, hvis man ikke har pas, kørekort, eller er ansat enten statsligt, føderalt eller i militæret. Eller er indianer. Den påstand stiller jeg spørgsmål ved.
Dit modargument er, at dem som ikke har en af de her løsninger, de kan trivielt anskaffe et fødselscertifikat og få et gratis id-kort. Mit svar til det er, at en del amerikanere åbenbart ikke har triviel adgang til et fødselscertifikat. Og så er nødløsningen pludselig en del sværere.
Punkt 2: Det er ikke specielt troværdigt, at motivationen for lovændringen var relateret til "valgsikkerhed". Den type svindel, man påstår at ville beskytte imod, den forekommer reelt ikke.
Og dertil er der jo også nogle af de foreslåede ændringer, der sætter ting i relief, selv om de ikke blev en del af den vedtagne lov. Fx den detalje om ikke at kunne stemme om søndagen. Fx at det skulle være ulovligt at give vand til folk som står i kø i flere timer. Kombiner det med, at der underligt nok er relativt færre steder at stemme i sorte områder end i hvide, hvorfor køerne åbenlyst bliver relativt længere...
Jeg tror grundlæggende ikke på, at nogen af de republikanere, der har vedtaget den her lovændring, har haft reelle bekymringer om valgsikkerhed.
Punkt 3: Hvis vi ud fra punkt 2 kommer frem til, at det ikke er en urimelig konklusion, at nogle af detaljerne i loven ikke er som de er ud fra en bekymring om valgsikkerhed, så må de detaljer have haft et andet formål end forbedret valgsikkerhed. Hvad kan det formål ellers være, og hvordan passer det ind i en virkelighed, hvor man på republikansk side har agiteret for at tilsidesætte resultatet af folkeafstemninger, intentionelt har fortalt løgnehistorier om valgsvindel, og grundlæggende ikke har udtrykt meget modvilje over for konceptet gerrymandering?
Punkt 4: Der er en ret udtalt bekymring om, at lovændringen vil ramme skævt. Der er påviseligt amerikanere, der måske har et social security nummer, men som ikke er fuldt registrerede og som ikke vil have nemt ved at blive fuldt registrerede. Hvor meget har lovgiverne gjort for at undgå det problem?