Snak

Det er utopi at forvente at Iran vil angribe Israel med atomvåben. Det vil være rent selvmord, og selvom regimet i Iran har et ekstremt mindreværdskompleks er de jo ikke komplette idioter.

Det er jo heller ikke essensen i det, at nogen tror. Men det, at de KAN, er jo en livsforsikring for det iranske præstestyre; præcis som Kim Jong-Ill i sine 17 år ved magten også nød godt af at have sit at true med (hvad der vel også var grunden til, at han fik lov at dø som Dear Leader).

Det iranske militær er ikke en trussel for amerikanerne, simpelthen fordi de mangler ordentlig materiel og efterretninger.

Både ja og nej.

Det iranske militær er på mange måder ikke-konventionelt, guerillabaseret; særligt når det kommer til deres flåde. I stedet for at anskaffe sig store krydsere og lignende, så har de i udpræget omfang i stedet anskaffet sig utallige speedbåde med raketstyr - dette gør, at det for en hvilken som helst flåde vil være en meget irriterende modstander på vandet.

Dette sagt, så bør det naturligvis ikke være nogen trussel - men opbygningen af militæret in mente, så vil såkrig være forbundet med et vist omfang af skade for enhver af Irans modstandere.

Enig i det første, Kusk.

Men objektivt set, kan du så ikke forstå at de ønsker at gardere sig? Amerikanerne har jo været efter dem, længe før Ahamnahajandidanjad begyndte at true Israel verbalt. Dermed ikke sagt at det er ønskeligt at Iran får den slags materiel. Jeg går selvfølgelig ind for en verden uden den slags våben.

Din sidste kommentar er jo ikke ligefrem raketvidenskab (hehe), en krig medfører tab for alle parter - det ligger ligesom i begrebet. Ellers er det en nedslagtning.

Som jeg ser det; Israel vil gerne sende palæstinenserne hen hvor peberet gror, amerikanerne vil gerne have olie. Det er heri interesserne består, og hvis nu at Israel og USA startede med at ændre deres interesser ville det hele være meget nemmere. Er du uenig i dette?

Meeeen istedet peger vi fingre af Iran og handler lystigt med Saudi-Arabien som har et om muligt endnu mere frygteligt regime end Iran.

Det er til at brække sig over.

Din sidste kommentar er jo ikke ligefrem raketvidenskab (hehe), en krig medfører tab for alle parter - det ligger ligesom i begrebet. Ellers er det en nedslagtning.

Det er nu ikke helt korrekt.

Med Petreaus-doktrinen har amerikanerne hidtil sat en ny standard for at føre krig; den vil i den grad blive udvandet i det tilfælde, hvor man kommer til at kæmpe mod Iran. Derfor vil der være en meget udtalt forskel på den potentielle konflikt og så tidligere konflikter med USA involveret.

Er du uenig i dette?

Nej, egentlig ikke. Du glemmer bare, at der er lige så vidtgående interesser på den anden side af åen. Og hvis alle bare var venner, så ville verden også være et bedre sted, så langt er jeg også enig.

Meeeen istedet peger vi fingre af Iran og handler lystigt med Saudi-Arabien som har et om muligt endnu mere frygteligt regime end Iran.

Det er til at brække sig over.

Her i Vesten er der en MEGET udtalt diskrepans mellem ord og aktion. Vi ser os selv som moralsk overlegne, menneskerettighedsforkæmpere, der altid vil verden det bedste, og vi tøver ikke med at holde denne fane højt. Kapitalismen vandt så stort over alle andre, at vi kunne tillade os at have sådanne holdninger, ligesom at fairplay også er mere udtalt hos storhold end småhold, der kæmper for overlevelse.

Problemet er bare, at hvis man skal "spille i liga" med resten af verden, så går det ikke, at man agerer udfra idealer snarere end virkelighed. For at tilgodese både virkelighed og vores eget selvbillede, så har vi så valgt at sige et og gøre noget andet - så tjener vi både vores interesser, og holder vores globale overklassetænkning tilfreds.

Med andre ord: Jeg ser os her i Vesten som aktører på linje med alle andre. Vi er fuldt ud ligeså kyniske som dem vi "kæmper mod" rundt om i verden. Det bliver vi simpelthen nødt til at være, hvis vi fortsat skal have råd til vores moraliseringer. Og det kan man så synes om, hvad man vil, men det er ikke desto mindre virkeligheden, desværre.

Ej heller har han dybe kilder i hverken Mossad eller CIA, så hans personlige vurdering af de strategiske muligheder, er altså ikke noget der bør tages seriøst som argumentation.

Han skriver da ellers decideret hvad Mossads vurdering er i artiklen, hvilket der må antages at være dækning for.

At han i øvrigt kommer med nogle påstande omkring at formålet er oliekontrol må stå for egen regning, som Solatino skriver så er det i hvert fald ikke Israels mål.

Og jeg tvivler ærlig talt på at verden uanset om den i øvrigt ønsker omkring regimets fald er villig til at besætte landet og gennemtvinge noget sådan.

Jeg tror ikke på at andet og mere end afgræsende commando raids og strategisk bombning er på bordet, og dermed er gennemtvunget regimeskifte også udelukket.

Edit:

Meeeen istedet peger vi fingre af Iran og handler lystigt med Saudi-Arabien som har et om muligt endnu mere frygteligt regime end Iran.

Det iranske styre er uendeligt meget at fortrække for det Saudiske, Iran er trods alt forholdsvis demokratisk, så langt som landets præsident der trods alt har en del at sige (men dog intet om hverken krig eller atomprogram), og den lovgivende forsamling er valgt ved valg hvor opstillingen måske ikke er demokratisk, men selve valghandlinger det (at der så kan forkomme både valgfusk er en anden sag).

Ganske ligesom de civile frihedsrettigheder og den økonomiske frihed, den juridiske beskyttelse er langt mere udbred i Iran end Saudiarabien.

Men nu skal man lige holde sig for øje at der ikke er nogen som helst af de forhold der har betydning for konflikten - overhovedet.

Iran følger en politisk kurs der er i modstrid, og endog direkte fjentligt i forhold til vesten generelt og Israel og USA i særdeleshed, det gør Saudiarbien ikke.
Det handler om Iran og Saudiarabiens udenrigspolitik ikke deres indrigspolitik.

Der gribes kun (militært) ind over for indrigspolitiske forhold i det omfang man kan påberåbe sig humanitære årsager, f.eks forhindre et folkemord eller sultedød for en betragtelig befolkning. - Og det hverken tilfældet i Iran, Saudiarabien eller for den sags skyld Nordkorea (som af andre grunde er helt ubrugelig som sammenligningsgrundlag).

@ Hesp, Ruud Hesp!!

Med al respekt Viola. Du er vel heller ikke militæranalytiker??

Men bevares! hvis du har kilder i Mossad, skal jeg nok tie stille.

Nej, det er jeg ikke, og har heller ikke, mig bekendt, kilder i Mossad.
Men det er heller ikke mig der drager en hel masse konklusioner, om alt fra amerikanske og israelske efterretningstjenesters vidensniveau, eller vurderer operationeller muligheder på baggrund af indsigt i våbentekniske specifikationer.

Så spørgsmålet er stadig hvorvidt den pågældende journalist, har noget som helst validt grundlag at foretage sine konklusioner på. Dermed er der heller ikke nogen god grund til at tage konklusionen, for andet end en dansk journalists gætterier og spekulationer.
Den slags er der vidst ikke rigtigt nogen god grund til at ophøje til mere end det er.

@Viola

Hvis du kigger på artiklen igen, så er der tydeligvis tale om en kronik og ikke en journalistisk artikel.

Forfatteren, Rasmus Chr. Elling, er Iran-ekspert og adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Det står der i hvert fald nedenunder artiklen.

@Rogo

Det andet link virker ikke laengere, saa jeg holder mig i stedet til et interview med Fox (linket nedenfor) hvor hans udtalelser er de samme.

Da Santorum stadig var en ukendt kandidat ville han at fjerne finanseringen af organisationer som Planned Parenthood, opfordrede andre til at goere det, og lovede at han som praesident ville fokusere paa praevention (http://www.lifenews.com/…arenthood/. Nu naar debatten er i fuld sving snakker han nu om alle de gange han stoettede Planned Parenthood (http://www.tomwoods.com/…parenthood/). Maaske er det ikke en holdningsaendring, at det han opfordrer andre til at goere, og det han selv lover at goere som praesident, er modsat det han gjorde som senator, men det virker stadigvaek hyklerisk. Man kan selvfoelgeligt indroemme at denne slags "do as I say, not as I do" mentalitet ikke er overraskende for en politiker, og han er efterhaanden blevet til en af frontloeberne, saa han kan ikke kun spille for der konservative galleri laengere. Men det virker stadigvaek underligt, at Santorum udpeger sin stoettet for noget, som han i bund og grund mener skader samfundet, naar han netop er kendt for at vaere en principfast kandidat.

Man burde dog holde sig til hans direkte udtalelser, og han siger klart i Fox interviewet at han ikke vil roere ved praevention selv om han personligt er imod det. Saa paa det punkt (nogenlunde som med Friess´ udtalelse) indroemmer jeg at jeg blev fanget i mediestormen.

Abort og prævention er to forskellige ting.

Og at det som Santorum har stemt imod og ønsker at lovgive imod er føderal støtte til abort. (jeg citere fra dit første link:

“[The abortion] is an inhumanity that should not occur in this country,” Santorum said, according to the Daily Iowan. “[Tax dollars] should not be used for things that are morally objectionable.”
... Santorum has repeatedly called for de-funding the Planned Parenthood abortion business ...

“If you look at Planned Parenthood; if you look at the abortion industry

At han har lagt stemmer til støtte til prævention er ikke modstrindende med at ville fjerne offentlig støtte til abort, heller ikke selvom han personligt er modstander af brug af prævention.

Kunne han slippe afsted med det ville han givetvis gøre abort ulovligt, men for så vidt angår brug af prævention er han tilhænger af italesætte problemet og skabe en holdningsændring.

Ganske ligesom han f.eks er modstander af sex uden for ægteskabet, uden at ville gøre dette ulovligt.

Det er og bliver aldrig problemtisk, eller dobbeltmoralsk at synes noget er moralsk forkasteligt eller et religøst tabu, uden samtidigt at ville lovgive imod det.

Det vil være reelt at skyde på indholdet af hans holdninger, men det er misforstået at fremstille det som om det han siger er dobbelmoralsk eller indbyrdes modstridende (i denne sammenhæng).

@ LONESTAR

Hvis du kigger på artiklen igen, så er der tydeligvis tale om en kronik og ikke en journalistisk artikel.

Forfatteren, Rasmus Chr. Elling, er Iran-ekspert og adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Det gør ham stadig ikke bedre egnet, til at drage konklusioner omkring hhv. CIA og Mossads efterretninger, eller omkring de rent våbentekniske muligheder.
Hans daglige hverv gør ham måske særdeles egnet til at tale om det iranske samfund og historie, men at drage konklusioner omkring militær-taktiske og -tekniske muligheder på den baggrund virker, ærligt talt, komplet useriøst, hvad enten han gør det i en kronik, blog eller som en egentlig journalistisk artikel.

At ophøje hans indlæg i debatten, som havende nogen særlig værdi holder ganske enkelt ikke. Det er sådan set det, som er essensen af det jeg har forsøgt at videregive her.

Nej, manden kan naturligvis ikke udtale sig med sikkerhed om CIA og Mossads efterretninger, men det er der af gode grunde ingen, der kan, da efterretningsvæsner aldrig er gennemsigtige og altid har deres egen dagsorden.

Mhs. til hans skriverier om de våbentekniske muligheder, så baserer han vel sine udtalelser på Pentagons nye bevillinger til udvikling af større bunker busters, da de nuværende (måske) ikke kan ramme de iranske atomanlæg.

http://online.wsj.com/ar…ghtier+bomb

Igen er der dog ubekendte faktorer, da ingen ved, om de rent faktisk kan udslette målene, før det er prøvet i praksis.

I sin egenskab som Irankender finder jeg dog hans personlige analyse af Irans udenrigspolitik interessant, da den er med til at nuancere billedet og give et anderledes perspektiv Irans involvering i militære aktioner.

I det generelle mediebillede er det sjældent, at Irans politiske aktører bliver tillagt nogen form for rationel logik, og det skaber ligeså meget støj, som du tillægger artiklen.

Personligt er jeg stærkt tvivlende på, at Iran vil involvere sig i en selvudslettende krig, de aldrig nogensinde kan vinde eller komme helskindet ud af. Om de så havde atomvåben eller ej.

Retorik og propaganda er sjældent det samme som reel politik, hvilket gælder begge sider af konflikten.