Du bliver virkelig tirret når man kritiserer idolerne.
Igen, igen, igen, igen, igen, igen er det din tilgang til en debat. Det er
åh så sørgeligt at du endnu engang føler dig nødsaget til at klamre til desperate ad hominems.
Det er hverken medierne eller Twitters pligt at agere møgspreder, uanset hvor meget du ønsker det.
Og alligevel har medierne ikke lavet andet end at velvilligt sprede mere eller mindre udokumenteret møg igennem de sidste årti, og Twitter har ageret passiv iagttager, mens alt fra russiske ludere til reportager om skældsord omkring militærpersoner har omkredset eksempelvis den siddende præsident. Gå tilbage i tråden og se om du ikke klappede velvilligt og ukritisk i hænderne dengang.
Hvis vi skal tage udgangspunkt i andre løgne eller facetter af forkertheder i historier som spredte sig som ringe i vandet uden der (som det burde være) blev grebet ind af Twitter eller andre medier kan man i flæng nævne Breanna Taylor-sagen, Jussie Smollet-sagen, Nick Sandmann-sagen, Jacob Blake-sagen, Michael Brown-sagen og lige nu den højaktuelle og hysterisk absurde piske-sag fra grænsen, som har konsekvenser helt op på præsident-niveau. Eller Julius Jones. Der findes naturligvis for mange til at nævne, men pointen er, at aldrig før har vi set Twitter (eller Facebook) på samme måde agere dommer over om en historie har været værd at dele eller ej.
I laptop-tilfældet valgte man - helt og aldeles uden fortilfælde - at censurere en af de største publikationer i verdens adgang til at publicere sine artikler.
Det er skelsættende og historisk at tage det kontroversielle skridt - især midt i en valgperiode, hvor historiens indhold potentielt kunne skade den ene af præsidentkandidaterne. Det er for helvede hele humlen ved diskussionen, at historiens ægthed er ret så ligegyldig for dens ret til at blive publiceret og nå et bredt publikum, når det ikke er den målestok man på noget tidspunkt har ageret ud fra fra Twitters side før i verdenshistorien.
Er det virkeligt nødvendigt for mig at nævne for hundredetusinde gang, at Dorsey var ude og beklage forløbet op til flere gange, før vi lige tyer til den gennemhullede "øh bøh, jamen de må gerne fordi den præcederende jura på området i det store hele peger tilbage fra før internettet blev en ting, så hvad er problemet"-argumentation.
Prøv bare i et splitsekund at abstrahere fra din vanvittige besættelse med #45 og indse, at den her diskussion ikke andet end på overfladen har en skid med Trump at gøre, hvor meget du så end har lyst til at flytte spotlightet fra det der i virkeligheden bliver talt om.