Snak

Mere indhold efter annoncen
At tænke sig Mette Frederiksen holde fætter-kusine-fest med ministertaburetterne. Det hører til i en bananrepublik og er direkte skræmmende.

Eller at tænke sig, at Mette Frederiksen har skabt en hel organisation af ja-sigere, der alle er nøje udvalgt ud fra deres loyalitet.

Her taler vi ikke kun om ministerierne, men også i (det normalt upolitiske) embedsværk.

Det er, for mig, mere skræmmende end tilsvarende i USA, hvor magten trods alt er markant mere distribueret.

Alle medier har forsøgt at finde forklaringer på Trumps højst besynderlige pressemøde med Putin i Helsingfors og forbindelsen med en mulig optagelse med Trump på et hotelværelse i Moskva synes oplagt.


I modsætning til Hunter Bidens salg af møder er der jo intet belæg for at denne optagelse skulle eksistere. Hverken russerne, der skulle ligge inde med optagelsen, eller Trump-lejren har nogensinde sagt andet. Det er da netop indbegrebet af en smædekampagne grebet ud af den blå luft. I Hunter Bidens tilfælde har vi en tidligere forretningspartner der bekræfter at pay-to-play skulle finde sted, og en mail, der efter alt at dømme er ægte, hvor en anden forretningspartner takker ham for muligheden for at møde hans far. Disse mails er så blevet affejet som russisk misinformation af Biden-lejren, hvad der jo er direkte løgn. Og når nu vi ved at de har løjet, så burde historien naturligvis ikke bare stoppe dér. For det er da interessant i sig selv.


Hvad skulle ellers få en amerikansk præsident til på et pressemøde et underkende sin egen efterretningstjeneste.


Det nærliggende svar kunne jo være at efterretningstjenesten tog fejl. Samme efterretningstjenester påstod at der var masseødelæggelsesvåben i Irak og at Taliban ikke ville kunne indtage Kabul. Det er bare i min levetid. Vi kan jo også gå tilbage til Vietnam og Bay of Pigs. Hvornår har de i det hele taget ramt rigtigt?

Hunters historie har fået den dækning den skulle have.
Også herhjemme.


Det har den jo helt åbenlyst ikke når det ene og alene er New York Post der har givet at viderebringe indholdet. Hvorfor var det i øvrigt at denne historie skulle lukkes ned af Twitter og Facebook? Som sagt har New York Post på intet tidspunkt viderebragt decideret misinformation.

når spekulationerne løber tør gør historien det også,

I seriøse medier.


Selvsamme ´seriøse medier´ er bare mere end villige til at spekulere i andre henseender.

At tænke sig Mette Frederiksen holde fætter-kusine-fest med ministertaburetterne. Det hører til i en bananrepublik og er direkte skræmmende.


De tilhører jo snart alle sammen den samme generation af DSU´ere, så det er da ikke langt fra. Det er nærmest den mest nærliggende forklaring på at Trine Bramsen og Jeppe Kofoed kan have nået de højder de har.
Er det nepotisme at udnævne ministre fra sit eget parti?

I så fald er hele det danske politiske system uholdbart. Hvad skulle alternativet være? At ministre hentes uden for Christiansborg og uden for partierne? Hvor stiller det så det repræsentative demokrati? Der er mange vælgere, der har stemt på de ministre, du ikke bryder dig om. Ingen har stemt på fx Ivanka Trump.

At ministre ofte får deres post ved at være loyale ja-hatte, er ikke optimalt. Men her er vi ude i en problematik, der ikke afgrænser sig til politik, og som er meget svær at komme med operationelle løsninger på.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Er det nepotisme at udnævne ministre fra sit eget parti?

Nej da, men det er nepotisme når uforbeholden loyalitet synes at være eneste egenskab i jobbeskrivelsen.

Og som skrevet er den største problematik, at hun har politiseret embedsværket i en grad der aldrig er set før.

Eksempelvis blev 29 pressechefer udskiftet - 17 af nyansættelserne havde direkte relation til Mette Frederiksen.

Og så var der udnævnelsen af hendes mangeårige tro væbner som de facto vice-statsminister - en person der (præcis som Ivanka) heller aldrig har været på valg.

Trump har, trods alt, "kun" udnævnt familiemedlemmer som "special advisors" - altså folk uden direkte politisk indflydelse.

Det er selvsagt ikke for at bifalde Trumps ageren på dette punkt. Det forekommer blot en smule vildfarent, at stille Mor Mette op som kontrast - endsige at stå på mål for hendes magtfuldkommenhed.

Men her er vi ude i en problematik, der ikke afgrænser sig til politik, og som er meget svær at komme med operationelle løsninger på.

Hvorfor kritiserer du så Trump for det? Er det bare fordi du ikke kan li´ ham?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Som Sigga Nolsøe, tidligere pressechef i Finansministeriet sagde; "det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".

At ministre hentes uden for Christiansborg og uden for partierne?


Lykke Friis og Tommy Ahlers eller Jeppe Kofoed og Trine Bramsen... Den er svær.

For at bringe diskussionen tilbage til USA skal vi nok lige have med at ministre i Danmark såvel som USA som udgangspunkt er udpegede, fremfor folkevalgte.
Det virker lidt naivt, hvis man i forbindelse med Hunter Biden sagen (og helt generelt) vil tage udgangspunkt i de amerikanske mediers ageren, i forhold til om historie har fået nok dækning.
Vi snakker om de medier der fra start af har defineret folk som stiller sig en smule kritisk overfor håndteringen af pandemien for konspirationsteoretikere. Og nu ser vi teori efter teori gå i opfyldelse
Vi snakker om de medier der fra start af har defineret folk som stiller sig en smule kritisk overfor håndteringen af pandemien for konspirationsteoretikere. Og nu ser vi teori efter teori gå i opfyldelse


Også en sjov pointe: I en amerikansk kontekst ville Lægemiddelstyrelsen og den danske regering jo være konspirationsfanatikere for ikke at godkende Johnson & Johnson.
New York Post har ikke skrevet et eneste urigtigt ord i denne sag, og er alligevel blevet sanktioneret.

Nu var en del af det jo et spørgsmål om informationen var tilvejebragt lovlig. Det er ikke helt uvæsentlig.
NY Post´s artikel startede som jeg husker det med "smoking gun". De afdækkede så ikke noget kriminelt i artiklen, men nævnte to emails ude af kontekst og ellers at Hunter var junkie. Resten var så bare insinuationer, som åbnede for spekulation.

Hvad angår den famøse laptop strandede mere lødige mediers interesse, da de ikke fik anledning til at verificere informationen på saglig vis. I stedet virkede det til at de kunne få det Giuliani fandt relevant. Sådan spiller klaveret naturligvis ikke.

Hvad angår nepotisme og korruption, er det jo ikke Biden sr. der har givet Hunter stillingen hos Burisma. De fleste er nok enige om at det er pænt dårlig situationsfornemmelse af Hunter. Det sagt er det jo ikke sådan at ikke har erfaring som lobbyist og stillingstitlen samsvarer jo netop med at man udnytter sin indflydelse. Ingen har dog kunne bekræfte noget snusk, og ingen steder peger noget på at Biden sr. er blevet påvirket. Videre er det vanskeligt at se Bidens motiv for at skulle hjælpe Burisma, hvis det endelig var.
Annonce